Den ligner på mange måder en traditionel minivan. Stor og måske en anelse klodset. Den adskiller sig dog for dens mekaniske familiemedlemmer ved at være udstyret med en større sensorkasse på taget.
Detroit Auto Show 2017 kom ud af starthullerne søndag med præsentationen af en selvkørende minivan, skabt i et samarbejde mellem bilgiganten Fiat Chrysler og teknologiselskabet Waymo, der er Googles spinoff-selskab med fokus på at udvikle selvkørende teknologi.
Ifølge New York Times er der tale om det første store samarbejde mellem en af de helt tunge sværvægtere fra bilindustrien og Silicon Valleys førende teknologiselskaber.
Minivanen Chrysler Pacifia vil ramme vejene i udvalgte steder i USA allerede senere denne måned.
Google har i en lang årrække udviklet på den selvkørende teknologi, og selskabet Waymo, der blev skabt i slutningen af sidste år, er det kommercielle resultat af de mange års udvikling. Waymo håber på at kunne sælge dens selvkørende teknologi til bilproducenter, der ikke selv ønsker at tage risikoen ved at udvikle den teknologi selv.
Det bliver dog formentlige ikke General Motors og Ford, der tidligere har meldt ud, at de selv vil udvikle teknologien i fremtidens selvkørende biler.
