Sony Music, omkring kl. 12.30: Det er snarere undtagelsen end reglen, at deltagerne i TV-talentshows som DR-programmet X Factor kan opretholde en stabil musikkarriere, når kameraerne er slukket og fjernsynene ligeså. Men på Sony Music i København sidder to 16-årige drenge, der håber på, at netop de bliver én af undtagelserne.

De to drenge er vennerne Anthon Edwards Knudtzon og Thor Blanchez Farlov. Tilsammen kalder de sig Citybois, og de blev danmarkskendte, da de i 2015 fik en fjerdeplads i ovennævnte TV-show.

»I dag er en stor dag for bois,« siger Anthon. Bois udtales »bøjs« og er en del af et omfangsrigt internt sprog, som han og Thor har opbygget sammen. Det tæller blandt andet ord som kolon, der betyder, at man mener det modsatte af det, man siger, og pat, som på Citybois-lingo er en forkortelse for »psykopatisk nice«.

Den interne humor er en væsentlig del af selve kernen i Citybois og har været under opbygning i mange år:

»Vores forældre kender hinanden, så vi har kendt hinanden, siden vi var små. Thor og jeg har altid godt kunnet lide musik. Du har altid danset meget og sådan noget,« siger Anthon henvendt til Thor og fortæller så, at de nærmest meldte sig til X Factor som en joke.

»Navnet Citybois er jo også lidt for sjov. Det skulle være sådan noget rigtig kliché-noget, som »street guys« eller »beach boys« eller sådan noget. Vi fandt på det, lige inden vi skulle ind til dommerne,« siger Anthon.

»Ja, det startede for sjov,« siger Thor.

»Men jo længere vi kom i X Factor, jo mere seriøst blev det. Og nu er det rigtig seriøst.«

Sony Music, omkring kl. 12.45: Det er unægteligt en stor dag for Citybois. Det er 21. december – dagen, hvor de skal træde ud af X Factors mægtige skygge og stå på egne ben med EPen »What Bois About To«, som de selv har været med til at skrive meget af musikken til. Og så skal de møde deres fans til en releasekoncert i Tivolis Koncertsal med efterfølgende autografskrivning og selfie-session.

»Jeg håber, at folk får et nyt indblik i, hvem vi er. Før har det været sådan, at der var nogle, der slet ikke ville høre os, fordi vi var Citybois, og nogle der ville høre os, kun fordi vi var os. Nu håber vi, at folk også bare vil høre på musikken,« siger Anthon, og Thor tilføjer:

»Det er ikke, fordi vi vil væk fra X Factor. Men der er mange, der dømmer, når du er kendt fra et TV-show. I Danmark er det bare ikke en »fed« måde at blive musiker på. Og vi vil jo gerne vise med vores EP, at det kan man sagtens.«

Drengene har ifølge tourmanager Kristian Kjøller spillet 30-40 koncerter og klubjobs siden maj, og efter jul skal de igen på tour. Det er ikke let at passe ind, når man også går på gymnasiet og skal forsøge at opretholde et liv ved siden af, der ikke kun handler om Citybois, men de har fået lavet en særlig »Team Bois«-ordning, som de selv har døbt den med inspiration i Team Danmark, med deres gymnasier, som giver dem mulighed for både at spille massevis af koncerter og fortsætte med studierne. Samtidig forsøger deres pladeselskab Sony Music at passe interviewaftaler ind, så de ligger om eftermiddagen, fortæller Karina Voss Fenn, som er presseansvarlig.

»Vi er jo blevet kendte,« fortæller Thor.

»Vi bliver stoppet på gaden og sådan noget. Så det er ikke lige som for to år siden, hvor man bare kunne gå fredeligt rundt. Der er også hele den der sociale overvågning, fordi vi jo har rigtig mange fans og følgere på de sociale medier.«

I en taxa, omkring kl. 13.30: »Det er første gang, vi skal spille numrene for nogen, så det bliver sindssygt spændende,« siger Thor, mens taxaen, der skal føre ham, Anthon og resten af holdet omkring Citybois til Tivoli, triller igennem en juletravl indre by.

Anthon og Thor påstår, at de kan se, når piger er »citygirls«, som deres fans kalder sig.

»Det dér er en citygirl,« siger de og peger ud af taxaens ruder på en pige og hendes mor, der står lidt umotiverede ved Tivolis bagindgang på Bernstorffs-gade.

Og ganske rigtigt. Da taxaen holder stille, kigger pigen forventningsfuldt op. Anthon og Thor stiller glædeligt op til selfies. Pigen virker en anelse betuttet over situationen, mens moderen træder ud på cykelstien for at få det perfekte skud af sin datter midt mellem de to jævnaldrende idoler.

»Sådan en som Justin Bieber er jo nærmest uopnåelig. Man kan ikke komme i kontakt med ham. Men det kan man godt med os. Vi har fundet en rigtig fin balance med vores fans, hvor vi giver noget, men ikke for meget,« siger Thor.

Anthon fortæller, at der af og til er fans, der står uden for deres hjem og venter på, at de skal gå ud ad døren.

»Og man kan jo ikke rigtigt sige noget til det,« tilføjer Thor.

»For de er jo vilde med os. Så man kan ikke bare bede dem om at gå. Man skal tænke på, at det er jo ren kærlighed.«

Tivoli, omkring kl. 14: Næsten alt, hvad drengene fra Citybois gør og siger, placerer sig et eller andet sted på den hårfine grænse, ærlighed og ironisk distance. Og der er også noget underligt komisk over deres stemmeopvarmning, som foregår på badeværelset i backstagerummet, hvor Thor har taget plads i brusenichen, og Anthon har sat sig til rette på toilettet, mens de spytter konsonanter ud og synger små fraser af både kendt og improviseret art.

Opvarmningen slutter brat, da der lyder et skrig uden for vinduet, i det øjeblik Anthon tilfældigvis stikker hovedet ud. Fem piger er stimlet sammen for at få et glimt af Citybois, og da det faktisk sker, går de lidt i panik. Pigerne hedder Stinna, Melissa, Katarina, Julie og Freja, og de kender hinanden fra en Citybois-fangruppe på Facebook. Det er først og fremmest drengenes energi, og det, at »de bare er sig selv«, som gør dem specielle, fortæller de.

»We love them citygirls,« synger Thor ud af vinduet til pigerne, inden han sammen med Anthon forsvinder ned i koncertsalen til lydprøve.

Tivoli, omkring kl. 15.45: Mens det vrimler ind i koncertsalen med unge piger og forældre med tålmodige miner påklistret de lettere anstrengte ansigter, er nervøsiteten ved at melde sig backstage.

»De der sommerfugle, det er nu, de kommer,« siger Thor og læner sig tilbage i den sorte sofa, han er sunket sammen i backstage. Da drengene et par minutter senere er på vej ned af trappen til scenen, stemmer Anthon i:

»Det er nu, det sker! Det har man ventet på længe!«

Tivoli, omkring kl. 16.00: Titelnummeret »What Bois About To« gjalder ud i salen, men bliver næsten overdøvet af den store gruppe piger på de forreste rækker, der kan teksten til så stor perfektion, at det ville have kastet gode karakterer af sig, dengang udenadslære var en af folkeskolens mest yndede undervisningsmetoder.

Særligt imponerende er det, når man tænker på, at pladen kun har været ude i en halv dags tid.

»Vi elsker jer! Tak for jeres støtte!« råber Citybois og bukker sig ned til de ellevilde »citygirls«, der har forladt siddepladserne i koncertsalen og står klumpet sammen helt oppe foran scenen. Tilbage på stolerækkerne sidder kun et par forældre, der må vogte over efterladte tasker og vinterjakker, indtil pigerne igen bliver dirigeret ned på deres pladser af Tivolis personale.

»Vi kunne bedre lide, da I stod op, men sådan er det,« sukker Thor i mikrofonen og fortsætter showet. Et par minutter senere står pigerne igen foran scenen og strækker armene i vejret, mens Tivoli-personalet ser på hinanden med opgivende miner.

Tivoli, omkring kl. 17.30: »Aaiiihh« Den lange kø af piger, der har formet sig op til de borde, hvor Citybois skal give autografer efter koncerten, udbryder et kollektivt skrig. Bois er ankommet.

»Hej smukke piger!« siger Thor til de første, der kommer hen og vil have billeder, knus og autografer. Enkelte piger får sneget et »jeg elsker dig« ud, mens de har chancen, men langt de fleste virker nærmest, som om de holder vejret, mens de står oppe ved bordene, og først når de er i passende afstand til drengene, tør de bryde ud i den særlige kombination af fnis og hyperventilation, som kun mennesker under 16 år for alvor behersker. Forældrene står pænt og venter ved udgangen. Imens har drengene travlt med at lange autografer og komplimenter ud til deres fans til den knapt en time lange »meet and greet«. De er trætte efter koncerten. Men de elsker det også. Som de siger:

»Uden vores fans var der ikke noget bois.«

EP’en »What Bois About To« udkom 21. december. Berlingske var inviteret til at følge Citybois af Sony Music.