Nicolai Jørgensen har velplejet samvittighed. Den nybagte A-landsholdsspiller scorede i weekenden sit fjerde og femte Superliga-mål i Parken. Men midt i tilfredsheden over en uanfægtelig entré i FC København kan den 21-årige komet måske også overveje, hvordan det hele var gået, hvis han var blevet OB-spiller.
Det troede han egentlig, at han skulle være, da han inden sin FCK-entré nikkede ja til en lejeaftale med den fynske klub. Aftalen sikrede Jørgensen en månedsløn på 175.000 kroner - plus bonusaftaler og en solid udbetaling af lønforskud. OBs sportsdirektør, Poul Hansen, kunne i tillæg give udsigt til sikker spilletid, noget som FC København ikke ville give. De udsigter, der var så vigtige for Nicolai Jørgensen efter skyggetilværelsen i den tyske Bundesligaklub Leverkusen.
Men aftalen med OB blev aldrig underskrevet. For Poul Hansen kunne ikke honorere den, da den først var vendt med den øvrige ledelse i klubben. Det var simpelthen for dyrt. Og så måtte Nicolai Jørgensen og hans agent Bjarne Goldbæk tilbage til FCK for at genoplive interessen. Tilbuddet fra mesterholdet FC Nordsjælland var og blev sidste prioritet. Begge klubber var egentlig blevet affejet, fordi OBs tilbud var bedst.
»Det er uheldigt,« siger Poul Hansen i dag og beklager, at han ikke kunne holde sit ord til en spiller, han beundrer fra en fælles fortid som henholdsvis assistenttræner og stortalent i Gladsaxe-klubben AB.
Episoden vedrørende Nicolai Jørgensen er blot én ud af mange, der siden Poul Hansens ansættelse i OB i november 2011 er tilfaldet Berlingske i samtaler med kilder i både det danske og det europæiske fodboldmiljø. Der tegner sig med Poul Hansen et billede af en fodboldkyndig mand på en svær opgave. Meget er blevet løst godt. Rigtig godt endda. Men Poul Hansen bekræfter også selv et indtryk af, at han ikke sidder så stærkt på den sportslige ledelse og de højt besungne OB-beslutninger, som mediebilledet har beskrevet over sommeren.
Berlingske vil over to kapitler fortælle, hvordan administrerende direktør Thomas Christensen har siddet med dirigentstokken i forbindelse med alle de spillersalg, klubben har foretaget - mens Poul Hansen har været ansvarlig for den sportslige afdeling. Poul Hansen bekræfter og forsvarer også selv nogle af de fodfejl - og et brud på FIFA-regler, der har kostet klubben omdømme og vigtige samarbejdspartnere, nemlig spilleragenter og hos dem de netværk, som klubberne i stigende grad behøver i jagten på de nye spillere.
Ren overlevelse
Poul Hansen har beredvilligt stillet op, forklaret og forsvaret alle kritikpunkter. Blandt andet omkring de uindfriede løfter til Nicolai Jørgensen. Men han forklarer også, at det sidste års tid i OB har været en hård periode med sportslige og økonomiske nedture og en opgave som både cheftræner og sportsdirektør. Dobbeltrollen opstod, da cheftræner Henrik Clausen blev fyret i slutningen af marts efter anonym spillerkritik og uhørt sportslig krise.
»Det har da været vanskeligt. Der er faktuelt en spillertrup på 21-22 spillere, hvor der ryger ti ud og ti ind på et halvt år. Der er reduktion i lønomkostningerne på 20 procent. Så er der altså nogle ting, du ikke bare lige kan gøre som sportsdirektør,« siger Poul Hansen om de store mandskabsmæssige udskiftninger på selve holdet og i staben omkring Superliga-truppen.
Dertil kom cheftræner-opgaven med et hold, der fortsatte i frit fald.
»Der går ren drift i at sikre overlevelse for klubben med et hold, der performer så dårligt. Samtidig var der minimum syv spillere, der skulle væk. Selvfølgelig er der nogle ting, jeg kunne have tænkt bedre igennem eller agenter, jeg kunne have snakket mere med i en længere periode,« siger Poul Hansen, da over halvanden times interview er ved at nå en ende.
Episoden omkring Nicolai Jørgensen vil han gerne uddybe:
»Vi kan godt lave aftalen med Nicolai, men så bliver der bare ikke så mange muligheder for at hente andre spillere end ham. Det ville være rigtig godt med Nicolai, men det ville være for dyrt for os.«
Poul Hansen kalder episoden uheldig, fordi han dermed mister samarbejdet med den tidligere landsholdsspiller og nuværende fodboldagent Bjarne Goldbæk, der repræsenterer Nicolai Jørgensen. Det bevirker samtidig, at danske U21-landsholdsspillere og fodboldkøbmænd taler så meget om episoden, at det også når til blandt andre Berlingske. Og det er ikke ros, Poul Hansen får i baglokalerne, mens flere journalister i sommer kårer OB som den bedste aktør på transfermarkedet.
I stedet for Nicolai Jørgensen kommer blandt andre stortalentet Emil Larsen til fra Lyngby efter forarbejde af Poul Hansen.
Men Bjarne Goldbæk skuffes igen af Poul Hansen. Agenten tilbydes som et plaster på såret at tage OBs forsvarstalent Kasper Larsen på prøvetræning i Hoffenheim. Hvis aftalen falder på plads, kan det være en tiltrængt optur for en fodboldagent, der tjener sine penge på at flytte spillere. Men Bjarne Goldbæk kommer igen til at tabe ansigt. Poul Hansens løfte holder ikke.
Internt i OB er hverken ledelse eller talentchef Uffe Pedersen begejstrede for Poul Hansens idé om at låne klubbens største teenage-talent ud til Hoffenheim. Prøvetræninger devaluerer talenter, fordi det sender signaler om, at moderklubben ikke tror nok på dem. Det er stik mod OBs nyfæstede strategi om at satse på egne talenter. Særligt fynske talenter som Kasper Larsen.
»Jeg har efterfølgende talt meget med Uffe Pedersen om det. Og så kan man godt se, at det ikke var optimalt. Så nogle gange er der da noget, hvor jeg bliver overbevist om, at sådan gør vi ikke fremadrettet,« siger Poul Hansen om det, han først så som en spændende mulighed for talentet.
Brød FIFAs regler
Fejl blev til et klart brud på FIFA-regler, da Poul Hansen og den tidligere OB-scout Erik Larsen i begyndelsen af året kontaktede den serbiske angriber Nikola Djurdic i norske Haugesund.
Erik Larsens opkald direkte til spilleren er et brud på fodboldforbundets regler. Man skal altid kontakte klubben først. Reglerne skal sikre mindre klubber mod, at større klubber kan ringe og friste spillere til at svigte deres egen klub for lettere at slippe billigt videre.
Man bryder de FIFA-regler, som er fundamentale omkring køb og slag af spillere. Bør du ikke kende dem som sportsdirektør?
»Jo. Men da vi ikke ved, hvem hans agent er, siger jeg til Erik, at der ikke er andet at gøre end at ringe og spørge ham, hvem hans agent er. Det er jo ikke sådan, at vi på noget tidspunkt forhandler med spilleren,« siger Poul Hansen.
Agenten er Stig Lillejord. En samarbejdspartner for OB gennem mange år, der står bag klubbens handler med profiler som Espen Ruud, Atle Roar Håland og Morten Fevang. Men det er i virkeligheden overflødigt. For hvis FIFAs regler skal følges, må man kun ringe til den klub, der har spilleren på kontrakt - ikke til hverken spiller eller agent.
Normalt med tab af agenter
Haugesund sender i ste3det den målfarlige angriber til svenske Helsingborg på en lejeaftale. Herefter er Stig Lillejord, ifølge Berlingskes oplysninger, også del af en række af fodboldkøbmænd, der foretrækker at samarbejde med administrerende direktør Thomas Christensen, når det gælder spillerhandel i OB.
Poul Hansen arbejder stadig med en mindre gruppe spilleragenter. Selvom han bærer prædikatet som den flinke og venlige direktør, mener han, at tabet af samarbejdspartnere er uundgåeligt.
»Sådan må det være. Det er en del af jobbet. Jeg vil heller ikke være så bange for det, at jeg ikke prøver at gøre noget og satse på, at man kan få en aftale, selvom det ikke ser let ud til at begynde med. Så kan det godt være, at der er nogen, der bliver halvsure over, at man bruger deres tid, uden at det bliver til noget.«
I andet kapitel af En sportsdirektørs bekendelser, der bringes i Berlingske i morgen, kan du blandt andet læse Poul Hansens forklaringer vedrørende salget af Kalilou Traoré og OBs særlige forhold til den kroatiske agent Nikola Franco. Den Laudrup-relaterede agent på serbisk licens, der pludselig havde en finger med i det meste i OB.