Hvis nogen kan fortælle den europæiske 1900-tals historie, så er det den hollandske journalist Geert Mak. I en programserie på hele 35 afsnit fortalte han på klingende hollandsk, hvordan det 20. århundrede hang sammen. Hvordan tiden op til Første Verdenskrig var en tid med stor teknologisk fremgang og en tro på i Europa, at landene var holdt op med at bekrige hinanden.

Alligevel lå der en lunte og ulmede, og den kom der mere solide gløder i, da den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand blev skudt i Saravejo. Han blev dræbt, og Østrig-Ungarn stillede nogle betingelser over for Serbien, hvor morderen kom fra, som de ikke kunne opfylde. Og så begyndte det europæiske kludetæppe for alvor at gå op i sømmene, fordi der var en masse alliancer på kryds og tværs.

Militæret i landene var positive over for krig, og ingen havde åbenbart forudset, at det kunne blive en særligt langvarig krig. Det blev det som bekendt. Antallet af døde var enormt, og ingen kunne rigtigt trække sig sejrrigt ud af krigen. Da den sluttede, var der heller ikke rigtigt nogen vindere, men en masse tabere med Tyskland som den største.

Århundredet fortsatte med endnu en verdenskrig, en kold krig, en borgerkrig osv. Det, der gør Geert Maks historiefortælling, der begyndte som avisartikler, blev til en bog og sluttede som en TV-dokumentar, til noget særligt, er, at han så vidt muligt fortalte historien der, hvor den foregik. Samtidig var han på sin Europa-tur god til at få fat på øjenvidner eller efterkommere.

Når han talte om den tyske kejser i Første Verdenskrig, opsøgte han kejserens barnebarn for at høre, hvad han vidste. Da han fandt et billede af en tysk tilflytter i det tysk-erobrede Østeuropa under Anden Verdenskrig, søgte han, indtil han fandt kvinden på billedet.

Selvfølgelig talte han også med familien til ærkehertugens morder, Gavrilo Princip, og man kunne se, hvordan manden, der startede Første Verdenskrig med sine kugler, stadig var en helt på hjemegnen. Noget, der kan forekomme lige så uforståeligt, som at Hitler-familiens gravsted i Østrig stadig bliver passet på bedste vis, som var det et bevaringsværdigt klenodie.

Hovedbudskabet fra Geert Mak er, at vi stadig er en del af det århundredes historie.

»Vi er alle børn, børnebørn og oldebørn af to eller tre alvorligt traumatiserede generationer. Af alle os, der sidder her, er alt for mange af os børn af overlevende af invalide bedstefædre, gassede familiemedlemmer, tanter og onkler, der er blevet bombet, af familier, der er blevet revet fra hinanden og har lidt i endeløse mareridt, af forældre, der er præget af koncentrationslejre, veteraner fra Normandiet, Monte Cassino, Ebro og Stalin­grad, af fortællere og af dem, der ikke sagde noget, af fædre, der gik amok.«

Geert Mak fortæller os, hvor meget den sommer 1914 formede vore familiers historier, vore egne liv, vor politik endnu et århundrede senere.