Adm. direktør i Business Danmarks A-kasse, John Gudbrandsen, skriver i en kronik i Berlingske 4. september, at beskæftigelsesreformen indfører et »samtaletyranni« uden at vide, om det hjælper vore arbejdsløse hurtigere i job. A-kasse-direktøren gør sig i samme ombæring til talsmand for, at politikerne »notorisk betragter folk uden arbejde som dovne.«
Må jeg derfor ikke starte med at slå fast med syvtommersøm: Nej, regeringen tror ikke, at arbejdsløshed skyldes dovenskab. Tværtimod. Danskerne vil gerne arbejde og gøre nytte. Det er ikke sjovt at være arbejdsløs, og det er ikke noget, mennesker frivilligt vælger. Arbejdsløshed er et økonomisk krisefænomen. Det er ikke en livsstil.
Det er også derfor, at den nye arbejdsmarkedspolitik bygger på en helt grundlæggende respekt for den enkelte arbejdsløse. Beskæftigelsesreformen sætter den arbejdsløse i centrum - og før systemet.
Vi investerer massivt i et uddannelsesløft til de arbejdsløse, der har størst behov. Hvert år flyttes ca. 500 mio. kr. væk fra aktiveringskurser og bureaukrati og over til nye, jobrettede uddannelsesmuligheder. Det betyder, at ca. 15.000 arbejdsløse vil få mulighed for at blive løftet fra ufaglært til faglært frem mod 2020 og dermed styrke deres muligheder for at komme i varig beskæftigelse.
VI FREMRYKKER også samtaler med vore arbejdsløse. Som noget nyt skal A-kasserne deltage i de første samtaler, så blandt andet deres gode branchekendskab kan være med til at hjælpe arbejdsløse i job. Det gør vi, fordi vi ved, at det virker, hvilket forskningen på området bekræfter. Gennem samtaler i jobcentret og a-kassen kan vore arbejdsløse f.eks. få sparring op til jobsamtaler eller hjælp til at se mod brancher, hvor der er behov for de kvalifikationer, man har. Vi indfører altså ikke bare tidligere samtaler for samtalernes skyld, men fordi tidlig og tæt kontakt og samspillet mellem jobcenter og a-kasse styrker lediges muligheder for at komme tilbage i varig beskæftigelse.
I dag er næsten hver tredje arbejdsløs ufaglært. Samtidig er der en stor gruppe arbejdsløse, hvis uddannelsesmæssige forudsætninger er blevet overhalet af virkeligheden. De har betalt prisen for ti år med en borgerlig beskæftigelsespolitik. De fik foden inden for i de gode tider i 00’erne og var de første til at ryge ud igen, da krisen kom. De er konjunkturgidsler og mangler et godt fundament til at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Når vi skal sikre, at flere mennesker kommer i varig beskæftigelse - handler det om, at de arbejdsløse, der har færrest kvalifikationer, nu skal have meget bedre mulighed for at dygtiggøre sig.
DEN HER REFORM handler altså ikke om, at »mennesker bare skal komme i gang« sådan som John Gudbrandsen skriver. Tværtimod. Vi insisterer på at få alle med, og vi insisterer på at hjælpe vore arbejdsløse på en ordentlig måde.
Vi håber, at alle gode kræfter vil være med til at gøre den ambition til virkelighed.