Jeg er ikke bange for at indrømme det:
Jeg elsker rundrejser. Ikke kun dem i traditionel opfattelse, hvor man rejser i en gruppe med en rejseleder i spidsen – men bredt fortolket som rejser, hvor man bevæger sig fra det ene sted til det andet.
Min medfødte nysgerrighed fornægter sig i den sammenhæng ikke. Jeg ved, at rundt om næste hjørne må der helt sikkert vente en helt en ny og endnu mere spændende oplevelse.
Jeg har rejst rundt på mange forskellige måder. Jeg har rejst i total slow-travel versionen på egne fødder ad pilgrimsruten mellem små og større byer gennem den smukkeste natur til katedralen i Santiago de Compostela i Spanien, og i næsten lige så langsomt tempo og i næsten lige så smuk natur i egen flodbåd på Canal du Medi i Sydfrankrig.
Jeg har også været på toptempo rundrejser hvor man med højhastighedstog eller fly kan nå flere storbyer og flere store seværdigheder på én ferierejse.
De traditionelle rundrejser har klart sine fordele.
Er rejselederen ekspert på området, får man det hele serveret på et sølvfad. Både praktisk information, historisk viden og sjove historier om det sted, man befinder sig. Samtidig skal man ikke stresse rundt for at sikre sig, at man nu også får oplevet det vigtigste. Det sørger rejselederen for.
Fælles for rundrejserne og rejserne rundt er, at man bor i sin rygsæk eller kuffert, falder i søvn i en ny seng hver nat, og ender med at have hovedet så fuld af indtryk og oplevelser, at man – sådan har jeg det i det mindste – bare ønsker at slutte rejsen af med et par helt stille dage.
Så den perfekte rundrejse eller rejse rundt ender for mig på en strand eller på et lille, hyggeligt byhotel, hvor jeg kan pakke kuffterten ud, lægge hovedet på samme pude et par nætter i træk, og hvor jeg ikke skal gøre andet end at slappe helt af, nyde tilværelsen og få alle rejseindtrykkene til at falde på plads.
God fornøjelse med temaet om rundrejser.