Her er han, Jørgen. Jørgen Usse Gravesen. Manden med det almindelige fornavn og et mellemnavn, der rimer på noget femint på fem bogstaver, hvilket næppe er tilfældigt. Her er Jørgen, og han er 52 år og elmontør, og sådan her præsenterer han sig selv i begyndelsen af Jens Blendstrups nye roman, »Slagterkoner og bagerenker«:
»Jeg forbinder ledninger med kontakter for at skabe lys. jeg lever i et nyt årtusind. Alting gik godt. Jeg havde hus. Jeg havde have. Jeg havde kone. Jeg havde bil. Jeg havde drømme. Jeg arbejdede hos Due-El. En god arbejdsplads. Ikke stor, ikke lille. Mellem. Men så mistede jeg mit arbejde«.
Del:
