I 2006 fik Horsens Kommune tildelt Folkesundhedsprisen for at være den første kommune, der formulerede en samlet sundhedspolitik. Siden er light pommes fritterne, Zumbaen og fitnesscentre ”forbudt for mænd” kommet til byen.
Det var i Horsens, at Danmarks sidste henrettelse ved halshugning fandt sted i 1892. Det skete i det nu nedlagte Horsens Statsfængsel, som i dag er lavet om til et fængselsmuseum - i daglig tale kaldet ”Slottet”. Og det er måske i virkeligheden typisk Horsens. At forsøge at lave det grimme om til noget lidt pænere. At stirre på et modermærke og hårdnakket påstå, at det lige så godt kunne være en skønhedsplet. Et andet eksempel er byens gamle CERES-bryggeri, som i dag er bygget om til plejeboliger. Med fitnesscenter i kælderen.
Vi er taget i Madonnas, Rolling Stones’ og Bob Dylans fodspor. Til Danmarks 8. største by, Horsens. For her er noget, der er begyndt at røre på sig. Det er slagteriarbejderen på Danish Crown, der pludselig er begyndt at spise sunde mellemmåltider. Det er KOL-patienten – hende med rygerlungerne - som frivilligt hopper på løbebåndet og tager store favntag på romaskinen, og hun smiler endda imens.
Det er kontanthjælpsmodtageren, der ikke kun får vist vejen til en ansættelseskontrakt, men også vejen til et sundere liv.
- Horsens Kommune er en sund kommune, fordi vi arbejder intensivt og vedvarende med at fremme sundheden blandt borgerne. Vi er også en sund kommune, fordi vi tør se virkeligheden og de sorte pletter i øjnene og blandt andet erkende, at der er stor ulighed i sundhed, siger Inge Kristiansen. Hun er leder af “Sund By” i Horsens Kommune, der står for den borgerrettede sundhedsforebyggelse. Det betyder, at der skal være tilpassede sundhedstilbud til alle. Og det er de omtalte kontanthjælpsmodtagere og KOL-patienter et godt eksempel på.
Men det gælder også enkemændene, der har brug for at lære at lave sund mad. I Horsens er et rygestopkursus heller ikke bare et rygestopkursus. Her findes der alt fra rygestopkurser for gravide til rygestop for de sårbare grupper på værestederne.
Den seneste opgørelse over kommunens sundhedsprofil fra 2006 viste, at der var 29 procent af horsensianerne, der røg, og 16 procent, der var svært overvægtige.
Tager du en pipetteprøve af borgernes samlede sundhedstilstand, vil den derfor ikke være ovenud positiv. Men det gælder om at have en bred tilgang til sundhedsbegrebet, mener Inge Kristiansen.
- Du kan godt have en høj procentdel af kronikere og samtidig en høj procentdel af folk, der har det godt. Du kan godt være sund, selvom du lider af en sygdom. Sundhed handler om at føle, at du mestrer dit liv, siger hun.
Hvad de færreste nok ved er, at Horsens Kommune i 2006, som den hidtil første og eneste kommune, fik tildelt Folkesundhedsprisen af Dansk Selskab for Folkesundhed. Prisen fik man for at være den første kommune, der formulerede en samlet sundhedspolitik, og som derfor skulle være et forbillede for de nye kommuner, der skulle blive en realitet året efter.
Derudover er Horsens som den eneste danske by, ud over København, en del af WHO’s "Healthy Cities Network", der i øjeblikket består af 90 europæiske byer, der har forpligtet sig til at arbejde med sundhed og bæredygtig udvikling. Her arbejder man ud fra en række centrale temaer, der fornyes og evalueres hvert femte år.
Men selvom de deler en plads i det europæiske sundhedsnetværk, er der alligevel stor forskel på, hvordan sundheden kommer til udtryk i Horsens og Hovedstaden. København har sine cykelstier, der forgrener sig som pulserende blodårer gennem bydelene, sine blomstrede cykelhjelme på de, der benytter dem, og sine adskillige grønne oaser, hvor man kan lufte løbeskoene og hunden.
Horsens skiller sig ved første øjesyn ikke ud fra andre mellemstore byer. Her oser røgen fra cigaretfiltrene mindst lige så meget, som her oser af sundhed.
Men hvis man kigger lidt nærmere, ser man, at noget er ved at forandre sig, og det er også nødvendigt, hvis Horsens skal kunne tage sig af sin del af de 2.000.000 voksne med langvarige sygdomme, der ifølge fremskrivningerne vil være i Danmark i år 2020.
2.000.000 er også det, der er vundet i Onsdags-Lotto i Nørrebro’s kiosk på Nørretorv 2. Det fortæller et stort papirbanner, der er plastret på det lille butiksvindue, som vender ud mod Nørretorv. Uden for er avisspisesedlen byttet ud med et simpelt, hvidt skilt: ”Pommes light, 10 kroner”. Forklaringen findes inde i butikken, hvor kioskens ejer Rosa Benkjer og hendes mand, Erik Falk, tager imod bag disken.
- Det er en maskine, der kan lave ovnbagte "pomfritter". Vi købte den for to en halv måned siden. Vi så den på en messe i Herning, og så faldt vi bare for den, selvom vi slet ikke skulle have sådan noget, siger Rosa Benkjer, mens hendes mand supplerer med et hovedrystende grin.
Hun fortsætter:
- Det er jo altid godt, at du har et godt argument, når du skal sælge noget. Folk siger: "Åh, de slanker?" Nej. Det gør de ikke. Men de feder ikke nær så meget, siger hun. De har også lagt mærke til, at noget er begyndt at røre på sig uden for deres verden af marsbarer og M!-blade.
- Der er dukket flere steder op, hvor man kan dyrke motion, siger Erik Falk.
- Det snakkede vi faktisk om i forgårs, at det er bare blevet helt vildt inden for de sidste to-tre år, siger Rosa Benkjer.
Erik Falk nævner fitnesscentret "Butterfly Woman", et fitnesscenter kun for kvinder. På under fire år, har både Horsens Nord og Horsens Syd fået sig et center. De henvender sig til karrierekvinderne, der lige har tid til 30 minutters cirkeltræning, og så er det tilbage til det travle liv.
Fitnessguruen Chris McDonald har også været i byen for at holde foredrag to gange inden for ganske kort tid. Man kunne købe billetter i kiosken, og de var revet væk, fortæller parret.
Og så er der ”støttehjulet” – en skurvogn, der kører rundt i byen på 2. år, og hvor man kan gå ind for at få hjælp til alt fra skatteproblemer til sygdom og socialhjælp, fortæller parret. Men der er da også grænser for sundheden.
- Vi vil jo så gerne. Men alligevel bliver vi tykkere og tykkere alle sammen – det kan vi jo se, siger hun.
- Og vi sælger da mange Coca Cola Zero. Men almindelig Cola er stadig det største mærke. Og selvom parret ser færre alkoholikere på bænken, dukker der nye problemer op.
- Vi ser flere narkomaner og pillemisbrugere. Jeg er sønderjyde og har nærmest ikke set en narkoman, før jeg kom til Horsens, siger hun og bekræfter, at der stadig er et stykke vej mellem den gode vilje og de egentlige resultater.
På en bænk på hovedstrøget i Søndergade sidder tre veninder. Tvillingerne Agnes og Emma Skjelmose på 14 og Julie Mie Hymøller på 13. De er enige om, at Horsens er blevet en sundere by – i hvert fald i forhold til, hvad den har været.
- Der er flere fra vores skole, der er begyndt dyrke sport. Især fodbold og håndbold, siger Agnes Skjelmose.
Skolekammeraterne er blevet mere aktive og glade i frikvartererne, mener de, og mange har tabt sig. Pigerne selv kan da også mønstre et sports-cv, der inkluderer alt fra fodbold, håndbold, showdance og spejder til springgymnastik. Og folkedans, men det er lidt pinligt. Og det er ikke kun de unge, der formår at være aktive.
- Vores far går til fodbold, og vores mor er lige begyndt til Zumba, fortæller tvillingerne.
- Min mor går bare til fitness i Butterfly Woman, siger Julie Mie Hymøller.
- Du må ikke fortælle, at vi stadig ryger her. Så kommer arbejdstilsynet efter os.
Vi er taget videre på en af byens brune bodegaer, hvor røgen er tågetyk og straks sætter sig som et ubehageligt kriller i halsen, man får lyst til at hoste op som en hårbolle af røg. Men selv her, på hvad der i gamle dage var arbejdernes fristed, har den dårlige samvittighed og rygekampagnerne sat ind, selvom man trodser forbuddet i det stille.
- Der er flere stamkunder, der er holdt op med at ryge, så med hensyn til det, tror jeg, Horsens er blevet en sundere by, siger damen bag disken og tager et filter i munden.
- Nu tænder jeg selv en smøg. Men ja, jeg har fået dårligere samvittighed, siger hun og knapper en øl op til en enlig kunde ved bardisken.
Horsens er en light pommes frites
Og det må indtil videre være konklusionen. I 2010, på vej mod 2020, er Horsens en light-pommes frites. En Coca Cola Zero. Et rygeforbud, der næsten bliver overholdt.
Om ti år vil det vise sig, om horsensianerne også cykler rundt med blomstrede cykelhjelme. Inge Kristiansen, leder af ”Sund By” i Horsens giver sit bud på, hvor Horsens er om ti år:
- For at skabe lighed i sundhed, skal vi behandle folk forskelligt, og det forsøger vi ved forskellige indsatser til forskellige grupper. Om ti år håber vi på, at vi har en kommune, hvor sundhed er et fælles gode, siger hun.
- Vi har ikke sundhed i sig selv som det endelige mål, men sundheden skal være med til at øge livskvaliteten for alle.
Læs hele temaserien, hvor tager ud i morgendagens Danmark - i dag på www.b.dk/2020
Læs også: "Mit liv har ændret sig fuldstændigt"
"Konen synes måske, jeg er blevet lidt fanatisk"