Er du et af de mennesker, som mærker ilinger krybe op langs rygraden, når talen falder på robotter? En gysen ved tanken om denne kuldslåede teknologi? Det er i så fald ikke noget at skamme sig over, for vi er mange, der har det sådan.

Hvis der er en enkelt årsag til dette navnløse ubehag, må det være computeren HAL 9000 fra Arthur C. Clarkes »Rumrejsen år 2001« eller – mere sandsynligt – Stanley Kubricks film af samme navn. Her er computerens store, røde øje et ligeværdigt medlem af besætningen på rumfartøjet, men i løbet af fortællingen udvikler den sig til menneskenes modpart. Og det er endda pænt sagt, for den ender med at tage livet af en håndfuld astronauter.

Men inden vi trækker stikket ud på alle vores elektriske artikler, burde vi måske lige minde os selv om, at computere faktisk også kan være til gavn for os bløde pattedyr.

For eksempel har forskerne Pham Quang Cuong og Francisco Suárez-Ruiz fra Nanyang Teknologiske Universitet i Singapore netop gennemført et eksperiment, hvor de fik to computere til at samle en stol fra IKEA. Det må da siges at være en hjælp til menneskeheden! For eksempel opdagede computerne omtrent halvvejs, at de havde vendt en del på hovedet, og de rettede det uden at skælde ud på den første og bedste i lokalet eller sparke efter katten.

I det seneste nummer af tidsskriftet Science Robotics fortæller de to forskere, hvordan de samlede en Stefan-stol fra IKEA »uden nogen særlige angivelser for robotmontering« i løbet af 20 minutter og 19 sekunder.

Okay, måske skal man tage tidsangivelsen med et gran salt, for de har trods alt også brugt tre år på at udvikle de to robotarme med påmonterede gribehænder og 3D-kameraer.

Men de 20 minutter og 19 sekunder er alligevel ikke sådan at slippe, for jeg husker kun alt for godt en søndag, som jeg ødede væk under forvandlingen af en kommode fra flad pakke til tredimensionelt møbel. Og så havde kommoden endda den kedelige egenskab, at skufferne vendte nedad, hvad der gør den mindre velegnet til opbevaring af småting.

En digital hushjælp

Under forsøget i Singapore skulle de to robotarme lejlighedsvist arbejde sammen, og da industrielle robotter er mere kraftfulde, end svensk fyrretræ strengt taget lægger op til, gik det da også galt.

»Vi købte fire stole og ødelagde et par af dem,« indrømmer Pham Quang Cuong over for tidsskriftet.

Men al begyndelse er svær. Spørg bare brødrene Wright eller vores egen Ellehammer: Hvis vi kunne bevæge os langsomt frem og finde simple gøremål til computerne, er det da bestemt værd at overveje: De kunne pudse vinduer, skrælle kartofler eller glæde deres ejere med en fysiurgisk massage fredag eftermiddag.

Der er trods alt et godt stykke vej fra at assistere i køkkenet til at slå astronauter ihjel.