Når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) samler de partier, der skal udstikke retningen for fremtidens danske forsvar, vil der allerede i udgangspunktet være et stærkt afsæt for forlig.

Det skyldes, at de afgørende parter – regeringen, DF, S og R – i hovedtræk vil være enige om, at forsvaret skal geares til en ny virkelighed, hvor opgaven ikke længere alene vil handle om at kunne nedkæmpe terrorgrupper som al-Qaeda og IS på slagmarker fjernt fra Danmark.