En præst med et jagtgevær og to andre stålsatte mænd jagter en mystisk mand, der bor i en hemmelig hule under jorden. Han flygter og advarer på sin vej nogle andre mænd, der også bor i små hemmelige huler under jorden.
Kort tid efter dukker den velklædte, langhårede, men umiddelbart charmerende mand - Borgman, som vi senere kommer til at kende ham som - op ved et flot, moderne, arkitekttegnet hus i en isoleret have i et velhavende villakvarter. Husets herre åbner døren og kort efter har han overfaldet Borgman, som hævder at han kender mandens hustru. Hun får til gengæld medlidenhed med Borgman, installerer ham hemmeligt i en lille hytte i haven, men snart begynder han på manipulerende og djævelsk vis sammen med sine kumpaner fra hulerne i jorden at invadere huset og den lille familie, som foruden mor og far består af tre børn og en dansk au-pair-pige. Personer omkring familien bliver uden skånsel slået ihjel, imens Borgman splitter mand og hustru ad og planlægger mystiske kirurgiske indgreb på børn og au-pair.
Jo tak, det er ikke helt lige til at gøre rede for setuppet i den dansk-hollandske co-produktion "Borgman", der er instrueret af den i Danmark ukendte Alex van Warmerdam og kæmper om Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes. Det er en form for magisk realistisk gyser med en god portion sort humor, et åbent værk med mange muligheder for fortolkning, som dog begynder at lugte lidt af stilistisk prut.
Filmen er bestemt stramt eksekveret. Personerne glider ind og ud af det moderne hus med de åbne glasfacader, sterile linjer og omkransende brusende træer. Der er styr på klipning, fotografering og kamera-koreografi, når Borgman og hans medhjælpere langsomt, men sikkert overtager familiens hjem, der nærmest bliver som en form for åben scene, disse kunstnere, hvis man kan kalde dem det, arbejder på.
Jan Bijvoet spiller Borgman efter det kapitel i den hollandske skuespilhåndbog, der har overskriften: "Sådan spiller du en charmerende, manipulerende, venlig, determineret djævel/frelser i forklædning" og får udmærket modspil af ægteparret i huset. Danske Sara Hjort Ditlevsen, der spiller au-pair-pigen, føles dog noget fersk i en rolle, der mest af alt synes som et alibi for at have en dansk skuespiller med.
Man har i det hele taget svært ved rigtig at føle noget for nogle af personerne i filmen, og deri ligger problemet kerne, at det simpelthen er uklart, hvad det egentlig er, van Warmerdam vil med sin film. Er der en underligende kritik af den vestlige verdens dekadence og selvcentrering. Er det et opgør med de velstillede karrierefamilier, hvor arbejde og selvrealisering betyder alt, og hvor man omgiver sig med materialistiske symboler, og hvor børn og familiær sammenhængskraft bliver ladt i stikken? Vil den vise, at ondskaben kan findes i helt almindelige, pæne og velklædte mennesker, som i Hanekes "Funny Games"? Eller er det slet og ret bare en form for overnaturlig gyser a la "Invasion of the Body Snatchers" eller "The Omen"?
.
Ja, i det hele taget kommer man uundværligt til at tænke på andre - bedre - film, når man ser "Borgman", og det cementerer indtrykket af en teknisk flot forestilling med visse originale scener, der dog ender med at føles som om, man har set det meste før.