09.02 Bliver vækket på ugudeligt tidspunkt af en Politiken-journalist, der har læst om mine mange 12-taller i sin egen avis. “Er det svært at være så god?” spørger han. “Ja,” svarer jeg bedrøvet og fortsætter: “Men det er også svært at tale om, hvor svært det er at være god.” Han lægger på i vild begejstring.

09.23 Jeg får en pludselig indskydelse og lægger en besked på journalistens telefonsvarer om, at dem i Syrien faktisk også har det hårdt, og at nogen burde gøre noget ved det. Gøre oprør mod forældregenerationens krig og oliefetich. Så lægger jeg mig til at sove igen.

10.51 Spekulerer videre over de mange 12-taller, der måske er et større problem for mig, end jeg troede. Giver de mig stress og angst, så jeg ender i en lejlighed på mindre end 60 m2? Kan man blive fed af 12-tallerne? Er de egentlig glutenfri?

11.44 Væmmes, da jeg hører, at en kvinde har skrevet om, at hun er træt af selvoptagede forfattere. Jeg vidste det! Knap nok har jeg skrevet min første selvbiografi færdig, før jeg mødes med had og kritik.

17.18 Lægger sidste hånd på et vredt svar, baseret på egne oplevelser og følelser, deriblandt mine problemer med 12-tallerne. Det bliver ømt, fint og ikke overbebyrdet med egentlige pointer. Hmm, jeg kunne jo sende det som ansøgning til Forfatterskolen?

18.30 Dropper tanken om at blive forfatter og erklærer, at jeg i stedet melder mig ind i Liberal Alliances Ungdom. Mine forældre insisterer nemlig på, at jeg skal passe hunden, mens de er i Thailand; et væmmeligt tvunget fællesskab, som jeg tager stærkt afstand fra!

18.35 Genovervejer, da min mor optæller de samlede udgifter til mig gennem årene, inklusive den frøpose, jeg havde med til byhaven på Jagtvej 69 for at vise de grådige kapitalister, at noget smukt kunne gro på den ruin, som en fascistisk politistat havde skabt.