Når man scroller gennem Facebook og Instagram, er det tydeligt for enhver: Nogle børns billeder og opslag får mange likes, glade smileyer, »smuksak«-kommentarer og hjerter. Det er de børn og unge, der gerne tagges på #bff-billeder – »Best friends forever«.

Andre på samme alder kan slå nok så mange selfies og søde kattevideoer op. De opnår kun en pauver eller ingen høst af opadvendte tommelfingre. Det er dem, der ikke er nogens bedste ven.

Der er kontant afregning på de sociale medier. Men kan man ligefrem kalde det mobning, hvis der ikke er mange, der synes godt om en klassekammerats billeder?

»Hvis man sætter et billede på Instagram, og det ikke får lige så mange likes, som de andres gør, så føler man sig udenfor. Man oplever, at man ikke er så populær og højt oppe i hierarkiet. Så kan man godt føle: Okay, jeg er ikke den store i fællesskabet. Jeg tænker, man kan føle sig lidt udenfor,« siger 14-årige Deniz Kucukavci.

»Der er mange måder at mobbe på«

Han går i 8.u på Kildegårdskolen i Herlev sammen med 14-årige Signe Amdi. Hun skelner mellem regulær mobning og dét, at nogle kan føle sig udenfor fællesskabet.

»Der er mange måder at mobbe på. Jeg føler ikke, det er så slemt nu til dags, i hvert fald ikke her på vores skole. Det handler mere om udelukkelse – hvis man nu mangler nogle venner eller føler sig udenfor,« siger Signe.

»Det er egentlig ikke mobning, med mindre de andre 100 procent bevidst udelukker én. Jeg tror, det ofte skyldes misforståelser. Mobning opfatter jeg mere som noget med, at andre kører meget hårdt på én i lang tid.«

De to elever har ikke selv oplevet mobbeproblemer i deres klasse. Men de har været konfliktmæglere på skolen, og de oplever, at mobning er svært at tale om.

»Det tager lidt tid. Det er ikke så nemt at snakke om. Man taler i hvert fald ikke med sin mor og far om mobning. Man vil ikke gøre dem bekymrede, og man føler sig lidt flov over ikke at være så populær,« lyder Deniz’ bud.

»Jeg tror også, man føler sig lidt flov over det. Jeg forestiller mig, det nok er en rimelig stor byrde at gå rundt med,« mener Signe.

Hvorfor tror I, at nogle børn mobber andre?

»Jeg forstår det ikke. Det er måske lidt som at være i en sportsklub. Man er sammen om noget. Om noget dårligt. Måske er de bange for selv at blive holdt udenfor? Hvis man siger fra eller prøver at stoppe det, vil det vække opsigt, og så bliver man måske det næste offer,« siger Signe.

Hvad gør det ved andre i klassen, hvis der er en elev i klassen, der bliver mobbet?

»Jeg tror, de andre elever bliver nervøse for, hvem det ellers kan ramme. Hvem bliver den næste? Man prøver nok at holde sig udenfor og tør ikke træde frem,« mener Deniz Kucukavci.

Hvad kan man gøre for at hjælpe den, der bliver mobbet?

»Man kan sige det til en voksen. Og man kan prøve at snakke med mobbeofferet. Hvis man er bange for, at de andre ser, at man snakker med mobbeofferet, kan man jo gøre det uden for skoletid. For det er nok rimeligt hårdt for mobbeofferet – kunne jeg forestille mig – at være alene om sådan noget,« siger Signe Amdi.