»Hvad!?!«

Øjnene er opspilede og munden åben.

Gymnasieeleverne på Rysensteen Gymnasium i København kan ikke tro, det er rigtigt. Men den er god nok, siger de to studerende fra IT-Universitetet, der lige har fået eleverne i 2.t til at tabe kæben.

»Er der nogen, der ikke bruger Snapchat?« Tre-fire hænder ryger op.

»I har på et tidspunkt sagt ja til Snapchats brugerrettigheder. Er der nogen af jer, der har læst dem?« Ingen markerer.

»Det forstår jeg godt, men hør lige her,« forklarer Mikkel Villebro - én af de to studerende fra IT-Universitetet, der er på Rysensteen Gymnasium i dag for at lære bioteknologiklassen om digital dannelse.

{embedded type="node/feeditem" id="46991318"}

Han læser op af Snapchats brugervilkår, og ord som »reproducere«, »redigere«, »offentliggøre«, »verdensomspændende«, »evig licens« og »alle medier« flyver gennem luften og udpensler for eleverne, hvad der kan ske med alle de snaps, de har sendt og dem, de har kasseret.

»Billeder, du sender over Snapchat, bliver ikke slettet. Snapchat må sælge dine billeder og gør det. Selv hvis I tager et billede med Snapchat og lader være med at gemme eller sende billedet, så har I givet billedet til Snapchat. Sådan er virkeligheden desværre. De må redigere lige, hvad de vil, ind i billedet og stadig sige, at det er jer, der er på billedet. Det gælder verdensomspændende og for evigt,« forklarer Mikkel Villebro og Emil Christian Hørning.

Eleverne flytter uroligt på sig, stole skramler. »For helvede.« »NEJ!« lyder det.

Gymnasier strømmer til

Rysensteen er blot et af en lang række gymnasier, der har hyret studerende fra IT-Universitetet til at lære gymnasieeleverne om de spilleregler, der gælder på nettet og de sociale medier. Efterspørgslen er stor, og gymnasierne strømmer til. I efteråret klarede to studerende besøg på ni gymnasier, men så eksploderede efterspørgslen. IT-Universitetet måtte tredoble bemandingen, og foreløbig er 25 gymnasier i kalenderen frem til påske og ti yderligere er på venteliste.

I den nye gymnasiereform er digital dannelse en af hovedhjørnestenene.

»Vi gennemførte sidste forår et samarbejde med Gladsaxe Gymnasium, hvor meldingen var, at digital dannelse har høj prioritet på gymnasierne, men de ved ikke, hvordan de skal undervise i det. Man kan ikke tale om dannelse i dag uden at tale om digital dannelse, og det står højt på vores agenda, fordi det i sin essens handler om at lære at håndtere ny teknologi med omtanke i en tid, hvor der er IT i alt, og der opsamles data om os alle vegne,« siger kommunikationschef Camilla Rosengaard fra IT-Universitetet.

Dansklærer i 2.t, Jan Petersen, er ikke i tvivl om, hvorfor det er nødvendigt.

»Der er en forestilling om, at de unge er digitalt indfødte, men den holder slet ikke. De aner ikke, hvad det er, de render rundt og laver, men de skal lære, hvad det er for en verden, de lever i. De er lidt naive og ved ikke, hvad al deres data kan bruges til. På Rysensteen har vi i år og årene frem fokus på digital dannelse, hævnporno og etiske dilemmaer. Det er et forsøg på at få eleverne til at forholde sig mere aktivt til deres liv på sociale medier, så de bedre kan agere i den verden og træffe aktive, bevidste valg,« forklarer Jan Petersen.

»Du kan ende i nogle rigtigt uheldige situationer«

Netop det bevidste valg er i centrum for den workshop, Mikkel Villebro og Emil Christian Hørning kører 2.t igennem i dag.

»Vi er her ikke for at sige, at I ikke skal bruge Snapchat eller andre sociale medier. Vi bruger det selv. I skal bare overveje, hvordan I bruger det, og hvad I bruger det til og huske, at billederne ikke er jeres længere. De er Snapchats. Alle de selfies, du tager, før du får det gode, de bliver gemt af Snapchat. Hvis du er skødesløs omkring din digitale adfærd, kan du ende i nogle rigtigt uheldige situationer. Jeg siger ikke, at det sker for jer. Men det sker for nogle,« forklarer Emil Christian Hørning.

Snapchat er kun ét eksempel blandt mange. I løbet af 1,5 time finder eleverne ud af, at deres iPhone har helt styr på, hvor de har været henne i de seneste måneder med dato, klokkeslet og nøjagtig position. De finder ud af, hvilke oplysninger de har givet deres apps lov til at bruge. En app som Angry Birds læser for eksempel alle sms´er og kan se alle de billeder, man har sendt. Og eleverne har mange apps.

I 2.t har topscoreren 193. Men de færreste er klar over, hvad de har givet deres apps lov til. En pige bliver rystet, da hun finder ud af, hvad hun har givet sin iPhoto-app lov til:

»Mine forhold, interesseret i, noter, arbejdshistorik, statusopdateringer, uddannelseshistorik, begivenheder, grupper, hjemby, interesser, religiøs overbevisning og politiske holdninger, personlig beskrivelse, synes godt om, venneliste.....,« remser hun op.

Men det stopper ikke her.

{embedded type="node/feeditem" id="44544150"}

»Dine venners forhold, dine venners noter, dine venners arbejdshistorik, dine venners statusopdateringer, dine venners grupper, dine venners interesser, dine venners religiøse overbevisning og politiske holdninger.......«.

Og sådan fortsætter det.

»Gratis eksisterer ikke på internettet. I betaler med informationer og data om jer selv og andre. Samtidig er det ikke muligt at slette noget fra internettet. Men det er op til jer at tage kontrollen over den information, I stiller til rådighed for at få lov til at bruge medierne og fungere socialt,« forklarer Mikkel Villebro.

»Svigtet af en rigtig god ven«

Efter workshoppen taler Berlingske med tre elever, der næsten er forpustede af den viden, de lige har fået.

»Det er helt vildt skræmmende. Det er næsten som at være med i en science fiction-film. Der er ikke meget tryghed, for man skal langt ind i telefonen og computeren for at ændre sine indstillinger. Man får lidt ondt i maven af at tænke tilbage på alle de ting, man har skrevet engang for længe siden. Man ved ikke, hvad der kan ske med det,« siger Marie Præstegaard.

»Man føler sig virkelig lille. De lever af os og sælger vores data videre. Vi får hele tiden at vide, at vi skal opføre os etisk korrekt, men det virker ikke, som om de gør det,« siger Clara Lund-Frank, der godt kunne tænke sig at have fået informationerne for flere år siden.

»Det er lidt sent nu. Snapchat har eddermame mange billeder af mig og mine dobbelthager.«

Marie Præstegaard er en af de få elever i klassen, som ikke længere er på Snapchat. Men det er en svær beslutning.

»Vi kan beskytte os selv til en vis grad, men man vil jo også gerne være en del af fællesskabet og være social, og så er man nødt til at gå med til de brugervilkår.«

De fortæller, at både deres forældre og Rysensteen Gymnasium har haft rigtig meget fokus på digital etik. At man skal opføre sig ordentligt over for hinanden, om billeddeling, hævnporno og digital mobning. De har lært en masse om, hvordan de skal opføre sig over for andre, men det er først i dag, de får nogle praktiske værktøjer til selv at tage styringen over deres digitale liv.

»Det her handler om, hvad vi rent faktisk kan gøre selv. Jeg bruger Snapchat ret ofte, men det overraskede mig, at et billede bliver gemt, selv om man ikke sender det. Hvis man fortryder, man har taget billedet og sletter det, så har de allerede gemt det. Så er det allerede for sent, siger Nilas Trebbin Hammerum.

Clara Lund-Frank opsummerer formiddagens undervisning i en enkelt sætning:

»Det er som at blive svigtet af en rigtig god ven, når man får det her at vide.«