Folkeskolereformen er langt fra en drøm, der er gået i opfyldelse, for mange skoleelever.
I en undersøgelse fra Børnerådet, som godt 2.000 elever fra 7. klasse har deltaget i, svarer 41 procent, at de tror, deres skole bliver dårligere efter reformen, som træder i kraft efter sommerferien. Det skriver Politiken tirsdag.
Kun 16 procent tror på en bedre skole, mens 21 procent svarer »hverken bedre eller dårligere« og resten »ved ikke«.
Folkeskoleeleverne kan blandt andet se frem til flere timer, mere bevægelse og lektiehjælp.
Formanden for Børnerådet, Per Larsen, ser børnenes skepsis som udtryk for, at de ved for lidt om, hvad der reelt venter dem.
»Der har været mange stærke negative vibrationer omkring reformen. Det er vigtigt, at skolerne sender eleverne på sommerferie med et positivt budskab, så de ikke skal gå hele ferien og spekulere over, hvad der sker. Vi skal lokke skolerne til at snakke mere med børnene om, hvad der venter dem. Det er vigtigt, at de bliver inddraget,« siger han til Politiken.
De elever i undersøgelsen, der tror, at reformen vil betyde en dårligere skole, er især bekymrede over, at skoledagen bliver længere. Mens eleverne i 7. klasse i dag i gennemsnit har 26,6 timer om ugen, får de fremover 35 timer om ugen.
Børnerådets undersøgelse viser også, at mange elever mangler viden. Hver fjerde elev synes ikke, de har fået nok information nok om reformen. Og 16 procent svarer, at deres lærere »slet ikke« har talt med klassen om reformen. 30 procent siger, at det er sket, »men for lidt«.
Det er et »kæmpe problem«, mener formanden for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson.
»Det er nærmest skræmmende, at så mange elever ikke er blevet talt med om reformen. Det, jeg ser rigtig meget, er, at de voksne har glemt eleverne. Vi har ret til at vide, hvad der rent faktisk skal ske om tre måneder. Jeg tror også, at lærerne føler sig dårlig informeret. Alligevel er det bare ikke godt nok,« siger hun til avisen.