Huhej, afsted det går. Spænd hjelmen, op på sadlen og træd i pedalerne. Jernhesten er mange københavneres foretrukne transportform. Desværre for mange kan den daglige etape på cyklen ende med en henkastet parkering op ad en mur eller lidt tilfældigt på gaden.

København mangler nemlig parkeringspladser til cykler.

Københavnere har i dag 675.000 cykler til 180.000 offentlige cykelparkeringspladser. Til sammenligning har de 120.000 københavnske biler 126.000 offentlige bilparkeringspladser til rådighed.

Det vil Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), nu lave om på. Teknik- og Miljøforvaltningen har vedtaget en plan, der skal gøre op med misforholdet mellem cyklerne og bilerne.

»Der mangler cykelparkeringspladser, og det er stort et problem, at folk ikke kan komme af med cyklerne særligt ved butikker og stationer,« siger borgmesteren.

Hun mener, at fordelingen af parkeringspladser er skæv. Næsten alle københavnere har mindst en cykel, mens omkring hver tredje husstand har en bil. På en bilparkeringsplads kan der være 8-12 cykler, så det vil være mere pladseffektivt, hvis cyklerne kan få nogle af pladserne i København, der skal have plads til flere og flere indbyggere.

I 2025 forventes det, at der er 100.000 flere cykler og 20.000 flere biler i København. Derfor lægger den nye plan op til, at cykelparkering skal prioriteres til en pris mellem 600 mio. og 2,7 mia. kr. afhængig af ambitionsniveauet.

Og der er mange muligheder for forbedringer. Den billigste løsning er at male en cykel på de afmærkede parkeringspladser, der i dag viser, at pladsen er forbeholdt biler. I den dyre ende foreslås nogle anlæg, hvor cyklerne kan stables op i en elevator, som enten kører ned i jorden eller op i luften.

I dag er 37 pct. af københavnerne tilfredse med mulighederne for at parkere cyklen. Målet med den nye plan er, at det tal skal stige til 70 pct. i 2025. Det vil betyde en by, hvor bilerne bliver nedprioritet.

»Det kan virke som et voldsomt indgreb, at folk ikke kan parkere bilen foran hoveddøren. Men jeg tror, at københavnerne vil blive glade, hvis vi bruger byrummet til andet end parkede biler. Man kan godt vænne sig til at tage S-toget eller metroen hen til sin bil, hvis man ikke bruger den hver dag,« siger Ninna Hedeager Olsen (EL).

Hun henviser til, at flere p-huse uden for byen står tomme. Ifølge hende kan mange af de biler, der holder langtidsparkeret i byen, sagtens stå for enden af S-togslinjen udenfor byen.

»Det er fuldstændig sindssygt, at vi optager så meget byrum til ferie- og weekendsbiler. Jeg er villig til at gå rigtig langt med at få bilerne ud, for de kan sagtens holde andre steder end foran hoveddøren,« siger hun.

Men det er ikke den rigtige løsning, at sænke antallet af bilparkeringspladser, når indbyggertallet stiger, mener Konservatives medlem af Teknik- og Miljøudvalget Jakob Næsager. Han mener, at man bør lægge parkeringen under jorden i stedet.

»Vi vil gerne være med til at lave mere cykelparkering, men det skal ikke gå ud over bilisterne. Man bør glæde sig over, at folk kun bruger bilen en gang i mellem og ikke straffe dem for det,« siger han.

Han fortæller, at de blå partier i kommunen har stillet til forslag, at man ved nye byggerier skal lave parkeringspladser under jorden, så der kommer en parkeringsplads pr. 100 kvm. bolig. Det ville de røde partier dog ikke være med til.

»I stedet for at trafikanterne kannibaliserer på hinanden, bør vi finde en løsning, der gør det mere optimalt for alle,« siger Jakob Næsager (K).

I dag fylder cykelparkering 1 pct. af kommunens arealer, mens bilparkering fylder 12. pct.

Kommunen kan dog ikke finansiere alle cykelparkeringerne alene, og derfor er man afhængig af, at eksempelvis anlæggene skal finansieres i samarbejde med eksterne partnere som f.eks. DSB.

I DSB hilser man samarbejdet velkommen. Niels Dam er bygherrechef i DSB, og han fortæller, at de lige nu kigger på fem-seks anlæg, der i en forsøgsperiode skal teste, om de københavnske cyklister er villige til at bruge lidt ekstra tid på at få cyklen parkeret i anlæggene.

»Der er ingen billige og nemme løsninger, men vi skal se om de utålmodige cyklister gider bruge tid på det. Vi kan se nu, at de hellere vil smide cyklerne i en bunke foran stationerne frem for at parkere dem i et stativ, der er to minutter væk,« siger han.

Han forventer, at der kan træffes en beslutning om forsøgsanlæggene omkring sommerferien.

Resten af finansieringen skal vedtages i de årlige budgetforhandlinger i kommunen. Selvom Trafik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), prioriterer at skabe luft og bedre forhold for cyklisterne højt, så kræver det konkrete vurderinger, hvor mange penge, der skal sættes af til det.

»Det er svært at sige, at cyklerne skal prioriteres højere end pladser i dagsinstitutioner og skoler, så vi må se, hvad de konkrete behov i byen bliver,« siger hun.

Men København bliver nok ikke bilfri forløbeligt. Borgmesteren anerkender, at der altid være nogen, der har brug for en bil f.eks. håndværkere eller handicappede. Men ved at rydde op i de almindelige parkeringspladser, vil man også kunne lave nogle flere kortidsparkeringspladser.

»Jeg siger ikke, at alle skal kunne klare sig uden bilen, men vi skal skabe et incitament, der motiverer flere til at tage cyklen,« afslutter hun.

Opdateret mandag d. 26/3 2018 kl. 14.15 med kommentar fra Jakob Næsager (K)