De er gået fra at være et mindre parti på venstrefløjen til i dag at være det fjerdestørste parti i Folketinget. Nu sigter Enhedslisten højere og er derfor klar til at tage ansvaret på sig, fortalte partiets politiske ordfører, Pernille Skipper (EL), da hun i den forgangne uge meldte sit kandidatur til statsministerposten.

Det var således også den udmelding, der blev det første, Pernille Skipper tog op på pressemødet efter Enhedslistens sommergruppemøde mandag på Hvidovre Hospital. Her pointerede hun, at selv om Enhedslisten vil gå efter statsministerposten, kommer de ikke til at tage deres mandater ud af ligningen.