At leve uden at spise kød, æg og mælk plejede at være forbeholdt de dedikerede og de »korrekte«. Dem, som gerne valfarter fra helsekost-butik til helsekost-butik for at købe plantemælk og soyapølser med et stærkt ønske om at passe på moder jord og leve »cruelty free«.

Nu bugner supermarkedets hylder af bøffer, pølser og frikadeller, som slet ikke er lavet af kød, og de sælger »rigtig godt«, fortæller analysechef hos Coop, Lars Aarup

»Vi ser en udvikling, hvor salget af det, som vi kalder kødalternativerne, er et marked i eksponentiel vækst,« siger Lars Aarup.

Salget af plante-kød lavet af hvedeprotein og soja steg med 60 procent fra 2015 til 2016. Året før var salget steget med 30 procent i Fakta, Superbrugsen, Kvickly og andre Coopbutikker.

»Vi kan se en nedgang i salget af kød, specielt firbenet kød, og jeg tror, vi kommer til at se meget mere til bønner, linser, ærter og andre grove grøntsager. Det er udvikling, vi er meget optagede af, for det er den vej, kunderne bevæger sig,« siger Lars Aarup.

Der bliver dog stadig solgt masser af kød i de danske supermarkeder.

»Hvis vi ser på det store billede, så udgør kødalternativerne kun en promille af det samlede kødsalg, men det er udvikling, som passer sammen med en anden udvikling, vi ser, nemlig en stigende interesse for at spise mere grønt,« siger Lars Aarup

Virksomheden Aarstiderne lancerede en »veganerkasse« i 2011, hvor de tilbød danskerne at få leveret råvarer til en fem dages vegansk aftensmad ved dørtrinnet, men ikke mange sagde ja tak.

»Kassen fangede slet ikke an, da vi lancerede den første gang. Det var alt for tidligt, men vi lancerede den igen i efteråret, og nu har den fået meget mere luft under vingerne. Vi kan se, at der helt klart er sket en udvikling« siger Mette Andersen, kommunikationschef hos Aarstiderne.

Mange, der køber kassen, lever ikke vegansk hele tiden, fortæller Mette Andersen, men de ser veganerkassen som et »spændende« alternativ til de mere almindelige måltidskasser.

En veganer lever af planteføde

En veganerkasse hos Aarstiderne er forskellig fra en vegetarkasse ved kun at indeholder planter, hvor en vegetarkasse kan indeholde ost, æg og mælk.

Ifølge Dansk Vegetarisk Forening er den gængse danske og internationale definition af det at leve vegetarisk at leve af planteføde, med eller uden supplement af mælkeprodukter og æg. At leve vegansk er at en måde at leve på, som søger at undgå alle former for udnyttelse af og grusomhed imod dyr til føde, tøj og andre formål.

Foreningen har fordoblet sit medlemstal fra 2010 til 2016, og en analyse fra 2016 fra Coop viser, at 7,6 pct. af danskerne lever overvejende vegetarisk, og at 1,8 pct. af danskerne lever helt vegetarisk.

Der findes ikke officielle tal på, hvor stor en del af disse, der lever vegansk, men i Dansk Vegetarisk Forening er cirka en tredjedel af medlemmerne veganere. Foreningen anslår derfor, at det med forbehold for statistisk usikkerhed er sandsynligt, at cirka 0,6 pct. af den danske befolkning er veganere.

»Det handler om wellbeing«

Hvem der undlader at spise animalske produkter af dyreetiske, klimamæssige eller sundhedsmæssige grunde er uvist, men sociolog Birthe Lindahl mener, at sundhed er den helt store drivkraft i den bevægelse, som uden for Danmarks grænser betegnes ’Vegan’.

»Det er en kæmpe tendens både i Danmark og især i Tyskland og Holland, hvor man har et mærke, der hedder Vegan. Det er et kendetegn ligesom Ø-mærket i Danmark. Vegan er blevet et symbol på en livsstil, som folk køber ind på. Det er i høj grad er sammenkoblet med yoga og meditation og er centreret omkring fysisk wellbeing. Folk lader være med at spise animalsk, fordi det simpelthen føles godt, « siger Birthe Linddal

I Tyskland lever 10 procent af befolkningen uden kød og i en by som Berlin er den veganske livsstil blomstret op. I øjeblikket åbner over 60 veganske spisesteder i byen om året.

Birthe Linddal betegner veganerne i Danmark som »firstmovers«, der typisk bor i storbyen og er veluddannede

»At være veganer er især et ideal blandt yngre kvinder og i helsesegmentet, som er dem der går meget op i at se rigtige ud, og gerne bruger meget tid og opmærksomhed på at træne og være i Zen, men det er i stigende grad en blandet skare, der spiser vegansk,« siger Birthe Linddal.

Hun beskriver en typisk veganer som kvinde med en længere uddannelse, som gerne vil betale lidt ekstra, hvis det er sundt og godt.

»Hun vil have noget, der er sundt og spændende, og som giver point i omgangskredsen, som for eksempel mandelmælk i smoothien eller bønnepasta frem for kartofler siger Birthe Linddal.

Sidst, der var en stor vegetarisk bølge i Danmark, var den funderet i en opfattelse om, at det er synd for dyr at slå dem ihjel.

Der er flere og flere, der undlader animalske produkter, og det er ikke kun folk på venstrefløjen, som det måske var i 70’erne. Miljø- og klimaspørgsmålet fylder noget, men det er sundheden, og det at man gerne vil være healthy og have wellbeing, som er den allerstørste drivkraft.

I Sillicon Valley har personer som Bill Gates investeret rigtig mange penge i at finde en måde at dyrke kød uden dyr, og Birthe Linddal, der også er fremtidsforsker og lever af at rådgive virksomheder om fremtidens fødevarerforbrug, kan sagtens se en fremtid for sig, hvor kyllingbryst bliver dyrket i et laboratorium uden dyret.

»Der er øget bevidsthed hos forbrugeren om, hvad det er, vi spiser, og hvad er det er, som vi ikke spiser. Jeg tror at vi vil se, at vi laver kagecremen på avocadoer i stedet for smør. Lige nu er det cool at spise meget grøn mad, men jeg tror ikke, at kød ryger helt ud, for mennesker er kulturelt meget træge. Det tager lang tid at ændre folks vaner, og kød smager godt,« siger Birthe Linddal.

Denne artikel er rettet, så tallene for antallet af vegetarer og veganere i Danmark nu er retvisende.