Man skal ikke forvente at få det fulde og hele billede af, hvem der vidste hvad i Se og Hør-sagen, selv om Aller i dag fremlægger konklusionerne af den advokatundersøgelse, som advokat Henrik Stagetorn står i spidsen for, om forholdene på sladderbladet. Især skal vi ikke lægge alt for stor sandhedsværdi i undersøgelsens frikendelse af direktionen og bestyrelsen i Aller-koncernen, siger eksperter.

»Vi har ikke mulighed for kildekritisk at forholde os til, om det, de lægger frem, rent faktisk er de væsentligste oplysninger i deres egen analyse. De isolerer Allers øverste ledelse for ansvar, og vi kan bare konstatere, at de stort set kun offentliggør ting, der på anden vis er dokumenteret,« siger Mark Ørsten, der er professor i journalistik ved Roskilde Universitet.

Han uddyber:

»Der er en række relevante spørgsmål, der står ubesvaret: Hvad er undersøgelsens dokumentation for, at det ikke går højere op i hverken ledelse eller bestyrelse? Og hvis de fremadrettet vil have mere åbenhed og etik i deres koncern, som de bedyrer, hvorfor ikke passende starte nu med at fremlægge undersøgelsen i sit fulde hele?«

Mark Ørstens skepsis over for Aller-toppen deles af mediejurist og forskningsleder på Danmarks Medie og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen.

»Det er Aller-koncernens egen undersøgelse, og den er i meget høj grad part i sagen og også sigtet for alvorlig kriminalitet. Derfor kan vi ikke regne med, at de fremlægger alle relevante oplysninger. Når vi oplyses, at direktionen og bestyrelsen ikke har kendt til de ulovlige metoder, må vi tage det med et gran salt,« siger Oluf Jørgensen.

Ikke politiefterforskning

En intern undersøgelse i en virksomhed er ikke det samme som en politiefterforskning, og de forklaringer som advokat Stagetorn & co. skaffer til veje kan hverken han eller Aller uden videre give til politiet. Men nogle nuværende ansatte har formentlig følt sig kraftigt ansporet til at medvirke til undersøgelsen, lyder det fra Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, i en e-mail til Berlingske.

»For nuværende ansatte kan det være særligt vanskeligt ikke at samarbejde med advokaten, da en sådan indstilling jo kan få indflydelse på deres stilling i virksomheden. Så derfor kan deres forklaringer til advokaten indeholde oplysninger, som de ikke ville afgive under afhøring«.

Hverken Henrik Qvortrup, der var chefredaktør i 2008, da kilden begyndte at aflevere de illegale oplysninger til Se og Hør, eller den senere chefredaktør Kim Henningsen har medvirket til undersøgelsen. Også Kasper Kopping, der har haft den tætteste kontakt med tys-tys-kilden fra Nets, har takket nej til at medvirke, ligesom den tidligere nyhedschef Lise Bondesen ikke har deltaget i undersøgelsen.

Det har til gengæld en række nuværende journalister, der indtil i dag har været sendt på orlov. Allers topchef, Pål Thore Krosby, ønsker ikke at fortælle, hvem undersøgelsen konkret får »ansættelsesmæssige konsekvenser« for, men siger, at det får konsekvenser for både ledere og menige medarbejdere.

»Vi ved ikke, hvem og hvor mange der bliver fyret. Men jeg forstår godt, hvis nogle vil føle, at de bliver ofret, for at Aller kan vaske hænder,« siger mediejurist Oluf Jørgensen.