Det pibler frem med nye selskaber på realkreditområdet i disse tider. Iværksætteren Morten Lunds nylige ambition om at »sætte ild til« realkreditinstitutterne gennem initiativet 1797 er blot det seneste af flere. Før det var det mere idealistiske Boligejernes Realkreditinstitut også kommet på banen, ligesom man sidste år så etableringen af Sifinco, der minder meget om 1797.

Det sker i en tid, hvor der er fokus på de stigende bidragssatser i et marked, der er domineret af de fire store aktører, Nykredit, Realkredit Danmark, Nordea Kredit og BRF Kredit.

De nye initiativer lanceres på et enormt realkreditmarked, hvor selv små bidder af kagen er store mundfulde. Og innovationen hilses velkommen fra flere sider, men de levnes på den anden side heller ikke mange chancer i et marked, der er præget af stordrift og barrierer for nytilkomne.

»Vi tager hatten af og hylder, at der er nogle, der tager initiativ på området. For vi ser et marked, der ikke rigtigt fungerer, og forbrugere, der er dybt frustrerede over situationen. Vi mangler konkurrence, men udfordringen er, at det er utroligt svært at komme ind på markedet,« siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Eksempelvis har Boligejernes Realkredit ifølge seniorøkonomen store udfordringer på distributions- og kapitalsiden.

»Det bliver vanskeligt at nå at blive så stor, at man kan bruge de samme avancerede kapitalmodeller, som de store institutter bruger. Derfor får man et højere kapitalkrav og dermed en større omkostning ved lånene. Det er et problem at blive konkurrencedygtig,« siger seniorøkonomen.

Velkommen, velkommen, velkommen

Bankerne og realkreditinstitutterne sidder desuden tungt på distributionsapparatet, og bankerne vil ifølge flere aktører forsøge at give rabatter på bankforretningen for de mest lukrative kunder, så de kan fastholde dem. Det betyder, at de nye aktører især får de prisfølsomme kunder.

»Problemet er, at når du går ned i din bank, så er den tilknyttet et realkreditinstitut. I virkeligheden er der ikke nogen til at presse real­kreditinstitutterne. Konkurrencepresset burde komme fra distributionsleddet, altså bankerne. Men det gør det ikke, for de er i dag tæt forbundne,« siger bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet Lars Krull.

Der er også spørgsmålet om tillid. Boliglån er alt andet lige det største element i de flestes privatøkonomi, og troværdighed og tillid spiller en vis rolle, pointerer Lars Krull.

»Lad os sige, at du skal optage et 30-årigt realkreditlån, og der kommer en aktør, som er begyndt i går. Det er en svær case. Som lån­tager er du interesseret i, at långiver er her om 30 år,« siger han.

Samtidig er hverken Morten Bruun Pedersen eller Lars Krull begejstrede for, at pensions­kasserne skal give sig i kast med at eje de mere illikvide pantebreve, som Morten Lunds 1797 lægger op til.

»Jeg hilser ethvert nyt finansielt initiativ velkomment. Men jeg er også medlem af en pensionskasse, og jeg ville ikke bryde mig om, at denne i higen efter afkast begyndte at investere så illikvidt. Når jeg tænker på de afkastkrav, der er til pengeinstitutter, så jeg hellere, at den købte aktier i en stor bank,« siger Lars Krull, der samtidig også ser nogle finansierings- og likviditetsudfordringer ved eksempelvis Sifincos forretning i forhold til at få pensionskasserne om bord.

»Jeg levner ikke de nye aktører mange chancer, og det ærgrer mig,« siger Lars Krull.

Selv hos brancheorganisationen Finans Danmark »hilser man de nye velkommen«.

»Vi har et solidt realkreditsystem i Danmark. Det er med lav risiko, og det er billigt. Vi er på et marked med fri konkurrence, så selvfølgelig skal alle være velkomne til at komme på banen med nye tiltag,« siger viceadministrerende ­direktør Ane Arnth Jensen, Finans Danmark.