Det bliver en hård kamp at få held med at indkræve de mange milliarder, som de danske skattemyndigheder onsdag indledte jagten på. Flere eksperter tvivler på, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) sammen med skatteforvaltningen, Kammeradvokaten og udenlandske advokater kan lykkes med deres foretagende om at hente minimum 11 milliarder kroner hos en lang række mellemmænd.
Professionelle aktører, der bevidst eller ubevidst har medvirket til, at bagmænd over en årrække kunne gennemføre svindel med refusion af udbytteskat, som har kostet den danske statskasse 12,7 milliarder kroner.
»Indkrævningen af midlerne forudsætter, at Skat har ret, og det er ikke givet, at Skat har ret. Derudover kræver det, at de pågældende har penge til at betale kravene, hvis Skat skulle have ret,« siger advokat og ekstern lektor i skatteret Torben Bagge fra advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.
En hel underskov i spil
Det er ifølge Christian Bachmann, formand for Danske Skatteadvokater, formodentligt svært at kunne foretage en kvalificeret vurdering af, om de udenlandske pensionsfonde, der er involveret, overhovedet har midlerne til at betale den danske statskasse.
»Der er ikke ligefrem tale om PFA-lignende selskaber. Det skulle angiveligt være ret små enheder, som bagmændene har brugt til at sende deres udbyttekrav ind. Det er kommet fra en hel underskov af fortrinsvist amerikanske pensionsinstitutter, hvilket formentligt er gjort for at sløre billedet.«
Både Christian Bachmann og Torben Bagge peger på, at der er en vis sandsynlighed for, at det er tomme skaller, som myndighederne jagter i de civilretlige sager, og som dermed ikke har nogen midler.
»Så retsfølelsen betyder meget. Alle politiske partier er trætte af denne sag, fordi der er tale om så store summer. Nu vil tiden vise, om det ender med at blive en dyrt købt retsfølelse for danskerne. Men jeg kan godt forstå, at man tager disse skridt. Det er jo rigtig mange penge,« siger Christian Bachmann.
Hver en bøjet 25-øre
Karsten Lauritzen erkender da også, at det er usikkert, hvor mange penge den danske stat ender op med at kunne få tilbage.
»Vi mener, at det er muligt at gøre disse professionelle aktører ansvarlige. Hvor mange penge ud af de beløb, vi sagsøger for, som vi får ud i sidste ende, ved jeg ikke. Men selv hvis skulle få mange penge tilbage, så kan jeg sagtens stå på mål for dette. Jeg ville kritisere mig selv, hvis ikke jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at få hver en bøjet 25-øre tilbage,« siger han.
Hvis det er tomme skaller, man jagter, så er det ifølge Christian Bachmann interessant at se, hvem der har rådgivet.
»Det kan være, at der er nogle, der i højere grad end de mindre pensionsinstitutter er i stand til at betale ,« siger han.
Et alternativ til svindel
Men én ting er pengene. Noget andet er at løfte bevisbyrden og overhovedet vinde ved domstolene i blandt andet USA, som er det eneste land, Skat har sat navn på i sagen.
»Det kræver, at Skat har ret i deres synspunkt. Jeg ved godt, at det hele er italesat som ét stort svindelnummer, men det har vi endnu ikke nogen afklaring af, om det er. Vi kan notere, at der hidtil ikke har været nogen dokumentation for det. Alternativet er, at der har været tale om et hul i lovgivningen, som nogle individer har været smarte nok til at udnytte,« siger skatteadvokat Torben Bagge.
Den bevisbyrde kræver mange penge at løfte. Man må ifølge Christian Bachmann forvente, at det bliver en »dyr affære« at samle det store puslespil, der er tale om, når der hidtil er rejst 50 sager i flere lande. Det erkender skatteministeren da også, men han lægger vægt på retsfølelsen og signalværdien.
»Der skal selvfølgelig bruges ganske mange skattekroner på advokatbistand, men det er penge, som er godt givet ud. Vi vil have gjort et ansvar gældende, også for at forhindre, at udenlandske professionelle aktører kan blive brugt af svindlere. Vi bruger de penge af hensyn til den kollektive retsfølelse.«
