Er Hillary Clinton alvorligt syg? Har hun fået en hjernetumor? Er hun dement? Har hun kun seks måneder tilbage at leve i?

Konspirationsteorierne om Clintons helbred har i den grad fået nyt brændstof efter, at den demokratiske præsidentkandidat i forbindelse med en mindehøjtidelighed for ofrene efter terrorangrebet 11. september for 15 år siden, fik et ildebefindende.

En episode, der på mange måder er guf for Trump-fløjen, vurderer to USA-kendere.

»Clintons ildebefindende understøtter det narrativ, som efterhånden er på plads hos Trumps kernevælgere: Ikke nok med, at hun er en korrupt person, som vil lave masser af ballade, der gavner Wall Street, så er hun decideret farlig, fordi hun formentlig er dement og derfor vil være uberegnelig,« forklarer Derek Beach, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i blandt andet amerikansk valgkamp.

Bidrager til hemmelighedskræmmeriet

Ildebefindendet - og måden, som Clinton-fløjen tacklede det på - bidrager også positivt til Trumps kampagne på en anden måde, påpeger Niels Bjerre-Poulsen, der forsker i amerikansk politik ved Syddansk Universitet.

For de første forlydender fra Clinton-lejren om hendes ildebefindende var, at den demokratiske kandidat var dehydreret. Senere har Clintons læger dog fortalt offentligheden, at den egentlige forklaring er, at Clinton fik konstateret en lungebetændelse fredag og har været på antibiotika siden.

»Det spiller ind i fortællingen om hendes hemmelighedsfuldhed – fordi hun heller ikke tidligere har smidt om sig med oplysninger om ting. Så det stimulerer et centralt tema om, at hun gemmer noget,« siger Niels Bjerre-Poulsen.

Tidligere er Clinton blevet beskyldt for hemmelighedskræmmeri i forbindelse med sin email-sag, da hun i sin tid som udenrigsminister benyttede en privat emailkonto i stedet for det amerikanske udenrigsministeriums officielle konto.

De vrede, hvide mænd

Men hvad gavner det så, at Trump-fløjen kommer med de her mere eller mindre utroværdige konspirationsteorier om Clintons helbred?

Ikke så lidt endda, skal man tro Derek Beach analyse. For de amerikanske vælgere, der oftest falder for konspirationsteorier, er de vrede, hvide, ældre mænd på højrefløjen. Mænd, der også har en hang til at støtte Donald Trump, men også mænd som normalvis er overrepræsenteret i statistikkerne over sofavælgere ved præsidentvalg.

»Konspirationsteorierne er ikke rettet mod demokrater eller svingvælgerne. Det er noget, som kun vil blive hørt og opfattet af Trumps kernevælgere. Det er rettet mod at mobilisere hans egne tilhængere for at få dem til at stemme. Kan man sige til dem, at de skal stemme for at undgå, at få en dement præsident,« siger Derek Beach.

Helbredet ér et legitimt emne

Også i tidligere valgkampe har de amerikanske præsidentkandidaters helbred været et samtaleemne. Det er faktisk ret almindeligt, at helbred såvel som alder bliver diskuteret.

For eksempel var det tilfældet under valgkampen i 2008, hvor der blev stillet spørgsmål ved, om den republikanske kandidat, John McCain, ikke var for gammel til at kunne besidde embedet. Rationalet var, at hvis han blev tvunget til at træde tilbage eller døde, ville det blive hans kontroversielle vicepræsidentkandidat, Sarah Palin, som skulle tage over. Et scenarie, som flere repbulikanere gerne ville undgå.

»Så det er ikke unormalt, at man taler om helbred. Det unormale denne gang er, at det er så konspirationsteoretisk. Det er tilsyneladende bygget op til noget, det ikke er. Det har i hvert fald ikke været nogen beviser indtil videre,« konstaterer Derek Beach.