120 milliarder euro knap 900 milliarder kroner.
Så mange penge skal EU investere i forskning og innovation gennem syv år, for ellers vil Europa få svært ved at spille en rolle internationalt, og europæisk identitet vil komme under pres. Det skriver Videnskab.dk.
Det konkluderer en 12 personer stor ekspertgruppe, nedsat af EU-Kommissionen for at komme med bud på, hvordan Europa ruster sig til fremtiden.
»Forskning, innovation, og tag bare uddannelse med også, kommer i stigende grad til at definere Europas videre skæbne. Så dramatisk kan man godt udtrykke det,« konstaterer prorektor for uddannelse ved Københavns Universitet, Lykke Friis, én af de 12 eksperter, overfor Videnskab.dk.
Problemet for Europa er, at konkurrencen fra lande i vækst om det så er Kina, Indien eller andre er blevet meget stærkere, end den har været før. Samtidig står Europa lige nu mere isoleret end tidligere, fordi USA er ved at lægge en ny linje
.»Hvis Europa skal præge sin egen skæbne, kræver det, at vi står stærkere på forsknings- og innovationsområdet, da det i højere grad end tidligere definerer en regions udviklingsmuligheder. Eller som gruppens formand Pascal Lamy siger det: Det afhænger af, hvor meget brainjuice, man har,« siger Lykke Friis, til Videnskab.dk.
De 12 eksperter i gruppen mener, at forskningen kan udvikle sig ved blandt andet at:
Sørge for, at det anerkendte og velfungerende europæiske forskningsråd, ERC, får penge nok til at holde fast i sin rolle som den helt store støtte af projekter inden for grundforskning.
ERC skal sikres midler til at støtte de gode ideer fra grundforskningen, så de kan omsættes til praktik (innovation), helt konkret ved at udbygge det såkaldte 'proof of concept'-program, som er målrettet de gyldne popcorn, der hopper op af grundforskningsgryden.
EU får et innovationsråd, som giver rygstøtte til risikofyldte projekter (»disruptive innovation«). De første tanker blev for nylig vendt på et møde i Danmark.
Europa skal udvikle sig til at være et omdrejningspunkt for verdens topforskning. Det kræver, at EU får bremset faldet i forskere, der kommer til udefra. Tanken fra ekspertgruppen er at åbne sig mod andre regioner og lande og få dem til at være med til at investere, mod at de til gengæld får viden tilbage. Det kunne dreje sig om lande som Canada, Australien og selvfølgelig Storbritannien, der snart forlader EU.
»Den tanke synes jeg personligt, der er schwung i, for det kan styrke Europas indflydelse på den globale scene,« siger Lykke Friis og tilføjer, at ideen bygger på mere end ren lyst:
»Man kan helt skarpt sige, at lykkes det ikke at finde en ordning med Storbritannien, hvor de kan være med til at udvikle forskningen, så svarer det til at spille Wimbledon uden de 4-5 højest rangerende tennisspillere. Det går ud over hele turneringen hele forskningskapaciteten i Europa. Blandt andet derfor er det vigtigt at finde en model med associerede medlemmer, og hvor samarbejdet er godt for begge parter,« forklarer Lykke Friis til Videnskab.dk, hvor du kan læse hele historien.