Krig og ufred i hjemlandet og et generelt flygtningekaos i Europa er skyld i, at dansk politi måtte frigive illegale flygtninge, der ellers var tilbageholdt i tog og sportshaller.
Myndighederne må nemlig kun tilbageholde flygtninge inden for en »kortere tidshorisont« på 72 timer. Desuden har politiet argumenteret for, at man slet ikke har kapaciteten til på længere sigt at tilbageholde de mange flygtninge, som ikke ønsker asyl her.
Det fremgår af Rigspolitiets eget notat til landets politikredse, som har betydet, at politiet siden onsdag aften har undladt at gribe ind, når der er kommet nye tog med flygtninge, der formodes at være på gennemrejse til lande, hvor de ønsker asyl.
Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor ved Aarhus Universitet med speciale i udlændingeret, forklarer, at man med en dommers velsignelse godt kan tilbageholde udlændinge ud over de 72 timer. Men udsigten til, at man ikke kan tilbagesende udlændingene, gør det vanskeligt at få rettens godkendelse til det.
»En sådan frihedsberøvelse ville have været uproportional og muligvis i strid med artikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« skriver Jens Vedsted-Hansen i en mail, og han vurderer også, at de logistiske hensyn – at politiet ikke har mulighed for at tilbageholde tusindvis af mennesker – kan være saglige og berettige en løsladelse.
»En uheldig beslutning«
I Sverige, som er et yndet slutmål for de mange flygtninge, siger statsminister Stefan Löfven, at han forventer, at Lars Løkke Rasmussen (V) lever op til sit ord om, at Danmark vil overholde Dublin-forordningen og registrere flygtningene. Han kalder samtidig ifølge Dagens Nyheter det danske politis beslutning for »uheldig«.
»Dublin-forordningen siger, at det land, flygtningene kommer til, er det land, hvor man skal registreres. Det er sådan, vi agerer i Sverige, og vi vil følge reglerne. Så det er en uheldig beslutning,« siger Stefan Löfven.
Juraprofessor Jens Vedsted-Hansen vurderer dog, at Danmark ikke forbryder sig på Dublin-forordningen. Den handler nemlig først og fremmest om hvilket land, der skal behandle en asylsag, og ikke om registrering.
Dublin-systemet hænger tæt sammen med Eurodac-forordningen, der omhandler EU-landenes pligt til at tage fingeraftryk. Og ifølge den forordning har myndighederne kun pligt til at tage fingeraftryk af udlændinge, hvis de søger asyl eller indrejser ulovligt fra et ikke-EU-land. Det er der således ikke tale om, hvis man rejser ind i Danmark fra Tyskland.
Men, understreger Jens Vedsted-Hansen, så kunne dansk politi godt have ageret anderledes og afvist de udlændinge, der ikke vil søge asyl i Danmark, og tilbagesendt dem til eksempelvis Tyskland. Men politiet er ikke forpligtet til det i følge udlændingeloven.
»Hele Schengen-systemets logik er jo, at man ikke skal – og ikke må – have fast grænsekontrol ved de indre grænser. Derfor giver det god mening, at man kan undlade at afvise i sådanne situationer,« lyder det fra professoren om Rigspolitiets beslutning om at slippe taget om de mange nytilkomne flygtninge og migranter.