SRP-opgaven er god, vigtig og vældig lærerig og bør bevares som et »højdepunkt« for gymnasieuddannelsen. Derfor er det en god idé indføre en mundtlig eksamination i opgaven, som i dag kun er en skriftlig aflevering. Det vil nemlig løfte og kvalificere opgaven, både for skolerne og for eleverne.

Sådan lyder meldingen fra Ellen Krogh, professor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.

Meldingen kommer i kølvandet på dagens historie i Berlingske, hvor kan man læse om både gymnasieelever og driftige studerende, der henholdsvis køber og sælger den større skriftlige opgave, SRP, for flere tusinde kroner.

SRP-opgaven er gymnasieelevernes studieretningsprojekt, som - indtil videre - består af en aflevering på mellem 15 og 20 sider og altså uden et mundtligt forsvar. En opgave, gymnasieleverne i disse dage afleverer.

Men hvis man indfører en mundtlig del til eksamen, som flere blå ordførere efterlyser, og som undervisningsminister Christine Antorini (S) er åben over for, kan det nemlig både styrke opgaven og modvirke problemet med »snyderi«, forklarer Ellen Krogh.

»Det er en rigtig god idé, som vi også har gode erfaringer med på universitetet. Dels er det spændende for eleven at få lov at forsvare opgaven, og dels er der helt klart, i forhold til diskussionen om snyd, fordele i et mundtligt forsvar, fordi man lynhurtigt kan få afklaret, om eleven har lært nok om emnet og skrevet den opgave, de har afleveret,« siger Ellen Krogh.

Hun forklarer, at man med den mundtlige del får mulighed for at spørge nærmere ind til elevens refleksioner og dermed få et mere komplet billede af elevens arbejde og viden om sit emne og sin opgave.

»Man vil bede eleven uddybe sin opgave. Det vil give eleven mulighed for at præsentere og diskutere sit arbejde. Man vil eksempelvis spørge ind til, hvorfor eleven har brugt bestemte begreber og ikke andre, og hvordan argumentationen er bygget op. Hvorfor man har valgt noget fra og andet til. Man vil måske også spørge ind til litteraturlisten, og hvorfor det lige er de værker, man har valgt. Man kan gå ned i nogle detaljer, det er umuligt at svare på, hvis ikke selv man har skrevet opgaven«.

Ifølge professoren løfter det opgaven, hvis den både rummer en skriftlig og en mundtlig dimension. Det bliver nemlig en »mere spændende og udfordrende opgave«.

En anden vej at gå kunne være et anderledes vejledningsforløb, så elevens underviser er mere med i skriveforløbet, foreslår Ellen Krogh.

»Alternativt kunne man have et mere systematisk vejledningsforløb. Så skulle det tænkes om som , at der var tre faste vejledninger, hvor eleverne medbringer udkast. Det vil støtte elevernes arbejdsproces og stille dem mere lige. Ser man en opgave i proces, har man som lærer en bedre fornemmelse for, hvad der foregår,« siger Ellen Krogh.