Om torsdagen begynder lektiecafeen på Christianshavns Skole klokken 13.40, men biblioteket, der lægger lokaler til cafeen, er tomt. Selvfølgelig på nær læreren, som lidt utålmodigt kigger ud gennem glasdøren for at se, om der ikke er nogle elever på vej.

»8. klasserne bruger den meget, men de har projekt i denne uge,« siger Annette Jæger, som er lærer og står for lektiecafeen fire gange om ugen.

På Christianshavns Skole deltager typisk 10-12 elever hver dag. Ifølge skoleleder Anni Green Sandhagen har skolen valgt at lægge det generelle fokus på målstyret læring. Det går ud på at gøre eleverne bevidste om præcis, hvad de lærer og hvorfor.

Det har medført, at »faglig fordybelse«, som i reformen hænger tæt sammen med lektiecafeen, i stedet er blevet en del af den almindelige undervisning.

»I lektiecafeen har vi kun fokuseret på faglig fordybelse på den måde, at børnene er bevidste om, hvad de skal lave, og hvad de skal fordybe sig yderligere i. Der er mange børn og forældre, der ikke tænker over, at træning er vigtigt, men det er faktisk supervigtigt,« siger Anni Green Sandhagen.

På den måde holder lektiecafeerne på Christianshavns Skole sig til det traditionelle fokus, nemlig at få lavet hjemmearbejde til næste dag.

En diffus størrelse

Lektiecafeerne er obligatoriske for skolerne, men frivillige for eleverne at deltage i, og mens det overordnede mål ifølge Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker og forskningsleder ved VIA University College, er faglig fordybelse, er der ingen fælles forståelse af, hvad en lektiecafé mere konkret er.

Det er ifølge Andreas Rasch-Christensen netop grunden til, at lektiecafeerne er en diffus størrelse, der ikke kan sammenlignes på et generelt plan, og det er et problem, mener han.

»Problemet med lektiecafeerne er jo, at de er et udtryk for et politisk kompromis. Man kunne også sige noget politisk makværk. Hvis det bliver sådan lidt tilfældigt, hvad der sker med lektiecafeerne, så er det jo bedre at afskaffe dem. Faglig fordybelse er den helt afgørende målsætning med det. Det skal man sikre og ikke alt muligt andet,« siger Andreas Rasch-Christensen.

I reformen står der: »Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov«.

En rundringning, som Berlingske har foretaget til 12 skoler, primært i hovedstadsområdet, giver et indtryk af, at måderne at lave lektiecafe på er lige så mange som antallet af skolerne, der har dem.

Lektier med skak og musik

På Katrinebjergskolen i Aarhus har man valgt at udfordre den klassiske lektiehjælp i eksempelvis dansk og matematik ved også at tilbyde nogle andre aktiviteter, der har relation til fagligheden. Det er blandt andet skoleskak og et samarbejde med Aarhus Musikskole, fordi skak og musik kan være med til at træne grundlæggende matematiske færdigheder.

»Vi afprøver, om både leg, konkurrence og måske en anderledes måde at være opmærksom på ved at spille skak giver en effekt. Hvis man skal være fagligt fordybende, skal det være på andre måder end traditionelt ekstra dansk og matematik. Vi skal prøve nogle forskellige ting af, som varierer skoledagen. Jeg vil ikke sige, at vi har fuldstændig 100 procent evidens for, at det giver en effekt, men det giver både en glæde og større engagement,« siger Christian Hyltoft Hellum, skoleleder på Katrinebjergskolen.

Han er ikke i tvivl om, hvorfor de yngste elever næsten uden undtagelser alle deltager hver gang, mens 80-85 procent af ældste elever deltager. Skolen har fra begyndelsen inddraget både personale, forældre og elever i et tæt samarbejde om, hvordan folkeskolereformens forskellige elementer bedst implementeres. På baggrund af spørgeskema-undersøgelser kan de se, hvad der går godt, og hvor udfordringerne ligger.

»Nogle peger på, at indholdet i deres ene barns café er rigtigt godt, mens det hos deres andet barn ikke er godt. Der kan vi jo så gå ind sammen med personalet og sige: Der er altså noget med den måde, vi har lavet lektiecafé på, som ikke er godt nok. Det er vi nødt til at lave om på,« siger Christian Hyltoft Hellum.

Faglighed kræver ressourcer

Katrinebjergskolen er desuden en blandt en række skoler, der har indrettet lektiecafeen sådan, at forskellige faglærere udgør rammen for cafeen. Det sikrer eleverne kvalificeret hjælp, uanset hvilket fag de har lektier i.

Det er dog svært for skolerne at dække alle fagligheder hver eneste dag, så mange skoler løser det ved at have sidekørende faglige forløb, der varierer hen over skoleåret. På Gilbjergskolen i Nordsjælland arbejder man for, at de mindre klasser har forskellige fag på lektiecafeerne, men at de samtidig har deres egne lærere, som kender dem og deres behov.

»Vi finder dem nu, men det betyder jo, at vi tager fra de ressourcer, vi har i dagligdagen, til understøttende undervisning. Jo mere vi putter over i lektiecafeen og faglig fordybelse, jo mindre har vi på den anden bane,« siger Per Rømer, konstitueret skoleleder på Gilbjergskolen.

Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen bakker op om, at eleverne har deres egne faglærere i lektiecafeen, men han understreger samtidig, at det skal være faglærere og ikke for eksempel elevernes klasselærer.

»Ideelt skulle alle de lærere, som normalt underviser eleven, være til stede i lektie-cafeen, men det tror jeg bare ikke logistisk kan lade sig gøre, så hvis man skal vælge og prioritere, så vil det være en model, hvor man har flere kompetente lærere til stede med kompetencer i de fag, de nu giver eleverne hjælp i,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Begrebet faglig fordybelse er skolerne slet ikke enige om betydningen af. Nogle skoler tolker faglig fordybelse som det at fordybe sig i lektier, mens andre skoler lægger stor vægt på, at fordybelsen er noget ekstraordinært eller en anderledes måde at arbejde fagligt på.

»Vi ved, at lektier forstået i gammel forstand har relativt lille effekt læringsmæssigt, men at øget differentiering, forskellige typer opgaver og arbejde med forforståelse, læsetræning og træning i matematik målrettet, der hvor eleven er, har en langt bedre effekt,« fortæller Jakob Rahbek Bjerre, skoleleder på Stavnsholtskolen ved Farum.

»Det er præcis dét spring i forståelsen af lektier, der er rigtigt vigtig at forholde sig til. Men det kræver, at man organiserer det sådan, at elevernes egne faglærere er til stede. Og i bedste henseende skal eleven helst ikke opdage, at man er gået fra almindelig undervisning til lektiecafe, fordi det gerne skulle hænge så tæt sammen,« fortsætter han.

Mette With Hagensen, landsformand i foreningen Skole og Forældre, oplever at det har stor betydning, hvordan skolerne arbejder med faglig fordybelse.

»Lektiecafeen kan være løftestangen for målet om, at flere elever skal blive dygtigere, og det, vi kan se, er, at de skoler, der allerede har besluttet sig for at kalde det her (lektiecafeen, red.) for studietid og har både faglig støtte og udfordring som en del af det, dér fungerer det allerede efter intentionen. Vi skal huske at holde fokus på, hvad det er, vi vil med den her folkeskolereform. Vi skal snakke mål og formål, for så giver organisering helt sig selv,« siger hun.

S: Målene er klare

Men at lektiecafeen og faglig fordybelse skal defineres tydeligere er ikke en kritik, Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, anerkender.

»Det skal tage udgangspunkt i den enkelte elev og den enkeltes læring, og det er derfor, vi har lavet nye fælles mål, som jo ikke er slutmål, men faglige mål. Jeg synes, det er en enormt god opgave for de forskellige skolebestyrelser at lave retningslinjer for de her ting, så man har et overordnet mål for skolens lektiecafé,« siger hun.

Imens nogle skoler let får implementeret faglig fordybelse i lektiecafeerne, venter andre på, at lektiecafeerne bliver obligatoriske. Hos nogle er det svært at finde ressourcerne, så lærerne rent faktisk kan give eleverne den hjælp og sparring, der skal til, for at lektiecafeerne bliver mere end et rum til lektier med tilsyn.

De adspurgte skoler har cirka én lærer pr. klasse, med undtagelse af Christianshavns Skole, som har én lærer til 10-12 elever. Andreas Rasch-Christensen anbefaler, at der højst er cirka 15 elever pr. lærer.

Fast eller frivillig

Men den største udfordring med lektiecafeerne er ifølge skolerne, at det er et frivilligt tilbud. Skolerne føler sig låst med hensyn til, hvordan de kan tilrettelægge dagen, og ifølge Bo Slemming, skoleleder på Valhøj Skole ved Rødovre, er det et problem, hvis man skal arbejde seriøst med faglig fordybelse.

»Lige så snart det bliver lagt ind som en del af den almindelige skoledag, og du kan lægge dem (timerne, red.) i løbet af dagen som værende en understøttende ting i det, eleverne alligevel arbejder med, så kan jeg se, det giver mening. Men sådan som det er lagt lige nu, er det ikke godt nok,« siger Bo Slemming.

Han anslår, at cirka en tredjedel af eleverne på Valhøj Skole bruger lektiecafeen, og han indrømmer, at området ikke har haft hans største fokus.

»Vi har haft stort fokus omkring målstyret undervisning, de nye fælles faglige mål, klasseledelse, bevægelse og så videre, men ikke på lektiecafé, fordi jeg forventer, at den forhåbentlig bliver en integreret del af skolehverdagen og ikke sådan et appendiks, der ligger i slutningen,« siger Bo Slemming.

Selv om retorikken hos regeringen giver et indtryk af, at det slet ikke er til diskussion, hvorvidt lektiecafeerne skal være obligatoriske, står de Konservatives undervisningsordfører, Daniel Rugholm, fast på, at hans parti vil arbejde for en fortsat frivillig ordning.

»Man skal have lov til at bestemme over mest mulig af sin egen tid og til at tage en beslutning om, hvem der skal lave lektier med ens børn. Og der er ikke nogen grund til at holde på barnet i så mange timer, at det går ud over deres fritidsaktiviteter. Det kan få nogle rigtigt negative konsekvenser for vores foreningsliv på sigt,« siger han.

Tilbage i lektiecafeen på Christianshavns Skole har en gruppe elever fra 4.V slået sig ned i en sofa.

»Hvad betyder refleksion?« spørger Olivia sin veninde.

»Er det noget med at flytte noget?«

Lige nu har de dansk og laver gruppearbejde, men de kommer alle i lektiecafeen et par gange om ugen. Det har de en fast aftale med deres forældre om, at de skal. Hvis de altså har lektier for.