Finansmanden Ole Abildgaard, tidligere kendt som medlem af Milliardærklubben, har efter sin skilsmisse fra Heidi Sommer overtaget hendes kosmetolog- og frisørskoler. Abildgaard driver nu kæden i samarbejde med bl.a. den tidligere model, skuespiller og arkitekt Patrizia Manici Sindlev og flødebollefamilien Spangsberg.

Heidi Sommer, ofte omtalt som kosmetik­dronningen, skabte sig for år tilbage sin formue på at op­bygge en kæde af kosmetologskoler i Danmark, som hun placerede i velbeliggende ejendomme i større danske byer. På et tidspunkt solgte hun kæden og investerede bl.a. formuen i to slotte på Fyn, hvoraf det ene i mange år var ramme om hendes og Ole Abild­gaards familieliv.