Politiet har anholdt en 22-årig ekskone til den mand, som fandt en rørbombe i sin bil i dag klokken 9:30. Bomben viste sig at være en fuser, men var skyld i, at et større boligområde på Finlandsvej i Vejle blev afspærret.

Manden fandt en seddel på bilens rude, hvor der stod, at der var en bombe i bilen. Derfor ringede han til bekendt, som senere ringede til politiet. Politiet besluttede sig for at tilkalde bomberyddere, som klokken 11:25 .

Bomberyddere fik manden hevet ud af bilen i uskadt tilstand. Ifølge Carsten Thostrup har han det efter omstændighederne godt. Rørbomben blev derefter taget ud af bilen, røntgenundersøgt og forsøgt bragt til sprængning. Men den eksploderede ikke, da der blev skudt på den.

Læs også: Bombegidsel havde modtaget trusler

»Bomben lå på gulvet i bilen og var bare en et rør med nogle ledninger. Den var ganske ufarlig,« siger vicepolitiinspektør ved Vejle Politi, Carsten Thostrup.

Vil undersøge forløb
I ugerne op til hændelsen i dag på Finlandsvej har forholdet mellem den 38-årige mand og den 22-årige været af sådan en karakter, at politiet nu vil undersøge det nærmere.

»Der har været et forløb mellem de to, som gør, at vi nu vil afhøre den 22-årige. Mere kan jeg ikke sige om det,« siger Carsten Thosotrup.

Resten af dagen og i morgen vil politiet vurdere, om der er grundlag for at fremstille den 22-årige i grundlovsforhør.

Beboerne på Finlandsvej i Vejle blev tidligere i dag evakueret, men er nu på vej tilbage til deres boliger.