JERUSALEM: Først frikendelsen. Så et kys på panden, lige over de sorte solbriller bag tremmerne i retssalen.

Egyptens tidligere præsident Hosni Mubarak så bedre ud end under tidligere høringer, da han i går mødte op i retssalen i Cairo i sine to sønners selskab. Som om han var klædt på til frikendelsen, ligesom mange andre egyptere, der heller ikke følte sig overraskede ved gårsdagens frikendelse.

»Mubaraks frikendelse er en lige så stor overraskelse som præsident al-Sisis valgsejr,« skrev en egyptisk blogger ironisk kort efter frikendelsen.

Bloggeren og journalisten Mona el-Tahawy kalder alle dem, som troede, at han ville blive dømt, for »ønsketænkere«.

»Regimet er intakt,« skriver hun på Twitter og hentyder til, at Mubaraks frikendelse betyder, at det regime, som demonstranterne væltede i 2001, nu har genetableret sig selv med valget af Abdel Fattah al-Sisi og domstolens kendelse.

Mubarak, som i 2012 blev idømt livsvarigt fængsel, blev i går frikendt for ansvar for 240 demonstranters død under de 18 dage lange demonstrationer på Tahrir-pladsen i 2011, der førte til Mubaraks fald. Næsten 900 demonstranter blev dræbt, men sagen mod Mubarak handlede kun om 240 af dem. Han blev samtidig også frikendt for korruption i forbindelse med en naturgashandelsaftale med Israel.

Den 85-årige tidligere præsident blev dømt skyldig i maj 2014 i en enkelt sag om misbrug af offentlige midler. Det er den eneste forbrydelse, som Mubarak er blevet dømt for fra de tre årtier, han var præsident. Derfor vil han forblive i fængsel indtil videre. Men de alvorligste anklager er overstået, og det var en tydeligt lettet og næsten jovial Mubarak, der i går til egyptisk TV sagde:

»Jeg har ikke begået nogen forbrydelser.«Tidligere informationsminister Habib al-Adly og seks andre blev også frikendt i sagen om mordet på 240 demonstranter.

Trusler og lange fængselsstraffe

Mens frikendelsen fejres af mange af dem, som støtter det nuværende regime under Abdel Fattah al-Sisi, vækker domstolens kendelse hård kritik hos dem, der stod forrest i protesterne mod Mubarak, og som støttede kampen for frihed og rettigheder i 2011.

»Frikendelsen er mere end en lussing til dem, der døde i januar 2011. Det er det nuværende regimes tilladelse til at dræbe, som det behager,« skriver den egyptiske kommentator Hesham Sallam.

Under præsident al-Sisi er det ikke kun Det Muslimske Broderskab, der opfattes som regimets fjende. Liberale, journalister, bloggere og andre af dem, der bidrog til Mubaraks fald, ser i stigende grad sig selv som forfulgte af regimet.

Sammen med 22 andre har den egyptiske menneskerettighedsaktivist Yara Sallam siddet i fængsel i mere end 100 dage uden bevisførelse for brud på loven fra myndighedernes side. Tre journalister fra TV-stationen Al-Jazeera har siddet fængslet endnu længere.

I den sag har domstolen brugt billeder fra journalisternes familieferier og musikvideoer som bevismateriale for spionage- anklagerne. Og i en retssag mod tilhængere af Det Muslimske Broderskab er hundredvis af egyptere blevet dømt for drabet på en enkelt politiofficer i forbindelse med en demonstration i 2013.

Nervana Mahmoud, en egyptisk kommentator bosat i Manchester, er skuffet, men ikke overrasket over det juridiske systems håndtering af retsagen mod Mubarak:

»Mubarak sagen er vejledende for, hvor dårligt det juridiske system i Egypten er. Et system, som tillader hårde straffe mod unge demonstranter, mens den fede kat slipper afsted med forbrydelser. Hele systemet skal genopbygges, hvis ikke egypterne skal miste troen på retfærdighed,« fastslår hun.

Mange andre synes også at have mistet tilliden til det juridiske system i går. Den demokratisk valgte præsident Mohammed Mursi sidder i fængsel sammen med tusindvis af Det Muslimske Broderskabs aktivister, og domstolene synes at være i lommen på det nuværende regime.

Amr Khalifa, analytiker og politisk kommentator, ser Mubaraks frikendelse som begyndelsen til et nyt opgør med regimet i Egypten. I en sarkastisk kommentar roser han regimet og »den dybe stat« for at have udført sine planer med præcision og stor succes:

»Den dybe stat forstod, at den var nødt til at gøre to ting: Dæmonisere januar-revolu-tionen og kontrollere hver enkelt centimeter af det juridiske system. Den gjorde begge dele med stor succes,« skriver han.

Men i et samfund med 85 millioner indbyggere, hvor mere end halvdelen føler sig fremmedgjorte, fordi de enten tilhører Det Muslimske Broderskab eller de kredse, der kæmper for demokrati og rettigheder, mener Amr Khalifa, at den nuværende situation ikke er holdbar i længden.

»Jeg hylder den dybe stats geniale skridt i dag. Men jeg minder om, at I har ladet en ny revolutionær generation føde i dag. En pris vil blive betalt!«