JERUSALEM: Egyptens befolkning går til valg for ottende gang på mindre end fem år. Trætheden er tydelig. For spændingen er væk.

Første del af det egyptiske parlamentsvalg, der blev afholdt søndag og i går, og som konkluderes med anden runde 22. og 23. november, er drænet for spænding. Dette til trods for, at parlamentsvalget er en symbolsk milepæl.

Valget afrunder den overgangsperiode, som daværende hærchef Abdel Fattah al-Sisi lovede befolkningen, efter at Broderskabets præsident, Mohammed Mursi, blev væltet med hærens hjælp til folkelige protester. Siden juli 2013 har egypterne fået en ny præsident og en ny forfatning. Nu skal de vælge nyt parlament med 596 politikere. Årsagen til, at stemmeprocenten efter de første dage ligger på omkring ti procent, er, at ingen egyptere forventer overraskelser. Den revolutionære stemning fra tiden efter tidligere præsident Hosni Mubaraks fald i 2011 er borte. Blandt de 5.000 godkendte kandidater, er langt størstedelen politikere, der bakker op om præsident al-Sisis politik. Nogle gør det per automatik, andre gør det uden større problemer.

Blandt landets islamister er det kun salafisterne fra Nourpartiet, der får lov til at stille op. Den ordning er kommet i stand, fordi Nourpartiet støttede kuppet mod Broderskabets præsident i 2013. Derfor opfattes Nourpartiet som »de tålte islamister«, der hellere vil overleve politisk end at kaste sig ud i ideologisk magtovertagelse for enhver pris.

Ingen alternativer

Samme logik forhindrer Det Muslimske Broderskab i at stille op til valget. Broderskabet kan hverken stille op som parti eller med løsgængere fra organisationen. Årsagen er, at Broderskabet allerede i 2012-13 viste, at organisationens mål er at islamisere både forfatning og samfund. Siden kuppet mod Mursi har præsident al-Sisi bekæmpet Broderskabet og kaldt de tidligere magthavere for en terrororganisation. Med Broderskabet uden for parlamentarisk indflydelse har næsten halvdelen af den egyptiske befolkning ingen at stemme på.

Derfor styrer præsident al-Sisi allerede mod en periode med et mageligt parlament, der med stor sandsynlighed ikke kan eller vil spænde ben for hans ambitioner. Skulle det gå anderledes, har al-Sisi sikret sig mod drastiske ændringer af de love, han selv har været med til at vedtage de seneste to år.

Teoretisk set kan det kommende parlament ændre de love, der er blevet vedtaget hidtil under al-Sisis præsidentperiode, og mens parlamentet var midlertidigt.

I den forfatning, der er blevet vedtaget under al-Sisi, er en vedtægt om, at alle lovændringer skal finde sted inden for de første 15 dage efter parlamentets første samling. Teoretisk set er det muligt, men den snævre tidsramme gør det umuligt for de nye parlamentarikere at gennemdebattere og dermed ændre de love, der er blevet vedtaget.

Hermed forventes al-Sisi at få et mageligt udramatisk samarbejde med det kommende egyptiske parlament, hvor han vil være i stand til at fortsætte sin linje over for Broderskabet og de økonomiske tiltag, han ser som en nødvendighed for at stabilisere de seneste fire års kaos i Egypten.