Her blev der bragt et helt tillæg om »EDB og ledere«. Fra første sætning var der ingen tvivl om alvoren: »De over­lever næppe som leder uden en Personlig Computer,« lød det ildevarslende.
En af datidens store teknologer, Christian Rovsing, gjorde det klart, at mennesker, der ikke ville være i stand til at betjene EDB i løbet af en halv snes år, ville være uden arbejde.

På bagsiden af magasinet kunne læserne se, at de for 73.000 kr. kunne få en Personlig Computer – stavet med stort – i øvrigt med en så lille kapacitet, at de fleste vil smile over det i dag.
Jens Klarskov pointe er, at teknologiske forandringer ikke er af ny dato. Eller som han udtrykker det: Engang var smedene, der skoede heste, også bekymret for bilen, men bilerne udløste ikke massearbejdsløshed.