Efter årtiers fokus på at rejse vindmøller, bygge solceller og støtte grønne kraftværker varsler energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt nu et nybrud i den danske klima- og energipolitik.

Onsdag offentliggjorde EU-Kommissionen sit udspil til, hvor meget de 28 medlemslande skal reducere deres udledning af drivhusgasser fra den såkaldt ikke-kvotebelagte sektor, hvilket dækker over bygninger, transport og landbrug. Her fik Danmark med et krav om 39 pct. reduktion en af de sværeste opgaver i hele unionen. Det er så stor en opgave, at Danmark i fremtiden må kigge mindre mod tiltag inden for vindmøller og solceller og mere på at få biler, boliger og bønder med på klimavognen, mener Lars Chr. Lilleholt.

»Det bliver en meget, meget stor opgave. Vi kommer til at kigge på, hvordan vi indretter hele klima- og energipolitikken, og hvordan vi kan gennemføre tiltag på det ikke-kvoteomfattede område, for det er her, Danmark har en forpligtigelse og en kæmpe. kæmpe udfordring. Og så må vi i mindre grad kigge på tiltag på det kvoteomfattede område, der jo er vindmøller og energiindustrien,« siger han.

Opbakning fra industrien

En lang række virksomheder har i tidens løb nydt godt af det danske fokus på grøn produktion af elektricitet. Vindmølleindustrien er opbygget på disse ambitioner, og mølleejere lige fra landmanden til mægtige DONG Energy har tjent gode penge på at reducere udledningen af CO2 fra kraftværker. Men på trods af det stiller man sig ikke på bagben over ministerens udmelding hos energiproducenternes interesseorganistion, Dansk Energi. Tværtimod.

»Jeg er faktisk ret enig med ministeren i det. Vi bevæger os fra produktionsæraen over i anvendelsesæraen. I vores optik kan man slå flere fluer med ét smæk, for vi er gode på produktionssiden, og nu bygger vi bro over til anvendelsessiden, hvor vi særligt ser mulighed for at bruge el i transport og boligesektoren,« siger vicedirektør i Danske Energi, Anders Stouge.

»I Danmark har man nærmest bandlyst at bruge elektricitet ved at lægge så høj beskatning på elektricitet. Udmeldingen fra EU er virkelig en påmindelse om, at vi skal lave om på strukturen, for den hører fortiden til.«

Også hos den liberale tænketank Cepos er der ros til ministerens tilpasning af klimakursen.

»Jeg er fuldstændig enig med ministeren. Vores udfordringer ligger primært i den ikke-kvotebelagte sektor, mens vores fokus primært har været på området, der ligger inden for kvotesektoren,« siger analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen.

Ingen konkrete bud

EU-Kommissionens oplæg til det hårde reduktionskrav ligger endnu ikke helt fast, for der vil være en forhandlingsperiode på to år, inden de endelige krav skal føres ud i livet. Sikkert er det dog, at Danmark skal igennem nogle temmeligt store omvæltninger på området, men hvad der helt konkret skal ske med bønderne, bilerne og boligerne i Danmark, vil Lars Chr. Lilleholt endnu ikke sætte konkrete ord på.

»Vi vil kigge på alle områder. Der er nogle muligheder ikke mindst på bygnings- og boligområdet, og der er muligheder for at bruge noget af den overskydende el på transportområdet. Det er vi fuldt opmærksomme på, og alle områder er i spil,« siger ministeren.

Danmark har fået det trejdehøjeste krav om udledningsreduktioner efter Luxembourg og Sverige.