Efter års stilstand står omvæltningerne pludselig i kø i det pressede danske byggemarkedssegment. Nu er det en af Danmarks største inden for salg af byggevarer til private, Silvan-kæden, der pludselig skiller sig af med sin mangeårige direktør, Freddy Lauridsen.

Det sker få måneder efter at kæden blev solgt til den tyske kapitalfond Aurelius. Afskeden med Freddy Lauridsen betyder, at Silvans nye bestyrelsesformand Jesper Lien, der bl.a. er tidligere topchef i Coop, sætter sig selv ind på posten som direktør, indtil der er fundet en afløser. Det faktum, at der ikke er fundet en afløser på forhånd, får afskeden med Lauridsen til at lugte af en regulær fyring.