LONDON: Storbritannien går nu ind i konflikten i Syrien. Britiske fly vil øjeblikkelig slutte sig til de allierede bombeangreb mod Islamisk Stat i syriske områder. Hidtil har britisk militær kun deltaget i angrebene mod IS i Irak, og den aktion blev af mange set som en nødvendig forlængelse af den britiske invasion og krigsdeltagelse i Irak i 2003.
Beslutningen blev taget i Underhuset efter mere end 10 timers stærkt følelsesladet debat, hvor parlamentsmedlemmer kritiserede hinandens argumenter på kryds og tværs. Under det særlige britiske afstemnings-system gik 397 folkevalgte ved 22.30 tiden lokal tid ind for at blive talt op i »ja-gangen« til højre, mens 223 lod sig tælle i gangen for nej-stemmer til venstre for Underhus-salen med de grønne læderbænke.
Resultatet er en stor sejr for premierminister David Cameron, som i 2013 tabte en afstemning om at slutte sig til USAs bebudede men aldrig gennemførte angreb på det syriske regime. I forbindelse med debatten antydede Cameron og udenrigsminister Philip Hammond, at den britiske regering nu vil være villig til at acceptere en form for samarbejde eller koordinering med syriske regeringsstyrker i kampen mod IS. Den britiske regering erklærer fortsat, at man ikke kan forestille sig en politisk fremtid for præsident Bashar al-Assad i Syrien.
Hammond erkendte efter afstemningen, at bombeangreb »ikke i sig selv vil holde britiske gader sikre« eller løse situationen i Syrien, »men sammen med en politisk proces og humanitær indsats, er det det rigtige at gøre«, erklærede udenrigsministeren.
For det britiske Labour-parti kan det komme til at fremstå som en traumatisk dag. Den nye Labour-leder, Jeremy Corbyn, har i årevis været pacifistisk bannerfører i Underhuset og flere gange rettet hårde, personlige angreb mod den tidligere premierminister Tony Blairs beslutning om at gå i krig. Onsdag blev han under hårdt pres af risikoen for et parti i fuldt oprør nødt til at stille Labour-medlemmerne frit i afstemningen. Dagen igennem kunne man høre den ene fremtrædende Labour-politiker efter den anden argumentere dybfølt for nødvendigheden af at følge regeringens ønske om at involvere sig i Syrien. De blev efterfulgt af lige så dybfølte argumenter fra deres Labour-kolleger for at modsætte sig deltagelse i en kamp, der kan gå ud over civile, og hvor også tilhængere af krigsdeltagelse erkender, at der er alvorlige mangler i Camerons plan for på et tidspunkt at kunne trække Storbritannien ud af i Syrien igen.
I alt stemte 66 Labour-medlemmer ifølge BBC med den konservative regering og imod Corbyn. Heriblandt var der flere medlemmer af Labours skyggekabinet inklusiv skyggeudenrigsminister Hilary Benn. Han afsluttede debatten på vegne af Labour med en meget stærk tale, hvor han talte om Storbritanniens og Labours lange historie for at sætte stå op imod facistiske kræfter.
»Vi må nu konfrontere den ondskab. Det er nu tid for os til at gøre vores del i Syrien,« afsluttede Benn sin tale, der blev mødt af en usædvanlig reaktion med klapsalver fra både regeringens og oppositionens bænke.
De skotske nationalister i SNP stemte nej til krigsdeltagelse i Syrien i samlet blok. Efter den stort set totale valgsejr i Skotland ved valget i maj, var der en vis vægt i erklæringen fra SNP-medlemmer om, at det er krigsdeltagelse uden mandat fra Skotland.