Efter flere fejlinvesteringer rammer Karsten Ree igen plet: Sælger biludlejningsfirma
Efter et par store fejlinvesteringer har Karsten Ree igen held i sprøjten.
Efter et par store fejlinvesteringer har Karsten Ree igen held i sprøjten.
Det så skidt, ud da Karsten Ree prøvede at redde Amagerbanken og Cimber Sterling. De krakkede begge to og rigmanden led store tab. Men nu viser det sig, at Karsten Ree i 2013 ramte helt plet, da han købte Østergaard Biler, der er Danmarks største biludlejningsfirma, for omkring 180 millioner kroner. Virksomheden er nemlig blevet opkøbt af Europcar-koncernen.
Der er ikke offentliggjort en pris, men Karsten Ree oplyser til Børsen, at Ree-familien er »særdeles godt tilfredse.« Han mener, at en af grundene til, at virksomheden er interessant for Europcar, er, at Østergaard Biler fokuserer på alle type biler.