Københavns Byret frifandt onsdag advokat Birgitte Arnfred i sagen, som advokat Michael Havemann havde anlagt mod hende. Havemann havde ved en fejl sendt en mail til hendes advokatkontor, som han bad hende om ikke at læse. Men Birgitte Arnfred læste mailen, og derfor lagde Havemann sag an mod hende for brud på brevhemmeligheden.
Sagen tog sin begyndelse en sen fredag aften i november 2015, da Michael Havemann ved en fejl kom til at sende en mail til Birgitte Arnfreds sekretær. Han opdagede fejlen med det samme og bad straks sekretæren om, at mailen blev slettet. Næste dag, altså lørdag, skrev han til Birgitte Arnfred og bad hende bekræfte, at mailen var slettet og ikke var blevet læst. Birgitte Arnfred svarede tilbage nogle dage efter, hvor hun bekræftede, at mailen var slettet, men at hun havde læst den.
I retten forklarede Birgitte Arnfred og hendes sekretær, at Birgitte Arnfred først så de tre mail, da hun om mandagen mødte på kontoret om morgenen. Hendes sekretær havde printet dem ud og lagt dem foran hende, så hun så dem alle tre på én gang. Og det er netop noget af det, som byretten lægger til grund for sin frifindelse, fordi det dermed ikke er »godtgjort, at sagsøgte, da hun læste sagsøgers mail, var bekendt med, at den ikke var tiltænkt hende.«
Underforstået: Det er uklart, i hvilken rækkefølge hun læste de tre mail, og dermed er det ikke bevist, at hun var i ond tro, da hun læste den mail, som Michael Havemann kaldte tilbage.
Dom anket med det samme
Men dermed tog byretten slet ikke stilling til det principielle spørgsmål: Må man læse en mail, som man ved en fejl har modtaget, og som afsenderen har tilbagekaldt? Derfor er sagens kerne fortsat uafklaret. Det bliver i stedet op til landsretten at tage stilling til spørgsmålet, for Michael Havemann besluttede at anke dommen straks efter, at den var afsagt.
»Afgørelsen bliver anket til Østre Landsret. Frifindelsen sker på grundlag af et påstået hændelsesforløb, som ikke har været anført før under hovedforhandlingen og altså ej heller i processkrifterne, og det er da lidt pudsigt, at det hændelsesforløb først kommer frem i retten,« siger Michael Havemann.
Med »det påståede hændelsesforløb« henviser han til de forklaringer, som Birgitte Arnfred og hendes sekretær kom med i byretten om, at Birgitte Arnfred først så de tre mail mandag morgen, da hun mødte på kontoret og sekretæren viste hende dem alle i udprintet form på én gang.
Birgitte Arnfreds advokat, Jakob Stilling, er ikke overraskende tilfreds med byrettens dom.
»Set fra min stol er det selvfølgelig det helt rigtige resultat, for som Birgitte Arnfred forklarede i retten, vidste hun ikke, at mailen ikke var til hende, og at den var tilbagekaldt, da hun læste den. Dermed falder det subjektive forhold, og så behøver retten ikke at tage stilling til resten,« siger Jakob Stilling, partner i Njord.
»Resten« er det principielle i sagen, som blev vendt og drejet under retssagen i sidste uge. Her anførte Michael Havemann, at en mail er at sidestille med et brev og derfor er omfattet af brevhemmeligheden.
»I den juridiske litteratur er der enighed om, at en mail sidestilles med et brev, men der er ingen trykte domme på området. Derfor er det en anledning til at få afprøvet spørgsmålet,« sagde Havemann i retten.
Havemann krævede Birgitte Arnfred idømt en bøde på 5.000 kr samt en tortgodtgørelse på 50.000 kr., som han ville donere til Danske Advokaters Hjælpefond.
For Michael Havemann er det en skærpende omstændighed, at Birgitte Arnfred er advokat, og yderligere en skærpelse, at hun er offentligt udpeget af en skifteret som bobestyrer i hans skilsmissebo.
Omvendt argumenterede Jakob Stilling for, at en mail på ingen måder kan sidestilles med et brev.
»Når en mail ligger i indbakken, er ånden ude af flasken, fordi man kan se lidt af indholdet allerede inden, man åbner mailen,« lød det fra Jakob Stilling.