I dag måtte Peter Martins opgive det prestigefyldte kompagni i New York. Eller rettere, han valgte at gå frivilligt, efter at New York City Ballet og American Ballet School undersøger en række anklager om seksuel chikane, som har verseret den seneste måned.

Fire tidligere og en nuværende danser ved balletten stod frem i New York Times med beskrivelser af verbale og fysiske overgreb, der gik så langt tilbage som 1993.

Peter Martins siger i brevet, hvori han beretter om, at han har valgt at gå, at han tror, at undersøgelserne ville have renset ham:

»Jeg har afvist og fortsætter med at afvise, at jeg har været involveret i nogen form for upassende opførsel,« skriver han.

Nu, 65 år efter at Peter Martins begyndte på Det Kongelige Teaters balletskole, forlader han sit personlige balletimperium med et omdømme, der er begyndt at smuldre. Selv om der ikke er noget, der endegyldigt fælder ham, er han dømt ved folkedomstolen, og i dag er det nok til at lægge en skygge over mangeårig succes.

Peter Martins er født og opvokset i København. I 1953 begyndte han på Det Kongelige Teaters balletskole. Han fik sin debut i 1964 og blev forfremmet til solodanser i 1967. Frem til 1970 dansede han i Danmark, hvorefter han rykkede til the New York City Ballet, som han havde optrådt som gæstedanser for siden 1967. Her dansede han frem til 1983 og er blandt andet kendt for sine roller i George Balanchines »Nøddeknækkeren« og »Apollo.« Fra 1981 virkede han som ballestmester, mens han stadig dansede.

I 1981 blev han ledende balletmester sammen med Jerome Robbins, og siden 1990 har han været leder på den verdensberømte New York City Ballet,. Indtil da havde den været ledet af George Balanchine, og det var ham, der havde ønsket, at Peter Martins skulle overtage balletten, når han gik bort.

Til trods for det blev Peter Martins kritiseret for at afvige fra Balanchines stil, men har ikke desto mindre virket som leder frem til i dag og vendt den økonomiske nedtur i den populære New Yorker-ballet, som ellers led under »the greying of the audience«, altså at publikum blev ældre, mens unge og nye balletnydere blev færre og færre. I fem år i træk kørte hans verdensberømte balletkompagni med et underskud, der alene i 2009 var på syv millioner dollar, svarende til mere end 35 mio. danske kroner, og Martins måtte fyre 11 af sine dansere.

Det fortalte han i et interview med Berlingske, da han og balletkompagniet i 2013 gæstede Det Kongelige Teater. Det var den første gæsteoptræden fra New York City Ballet på Det Kongelige Teater i 60 år.

»Så længe jeg har noget at byde på, og så længe der ikke er en oplagt efterfølger lige omkring hjørnet, og jeg stadig har masser af energi og masser af ideer, så længe bliver jeg. Det har også noget at gøre med den proces, vi indledte med at vende denne her supertanker, og som vi nok ikke er helt færdige med. I år går det fint, men næste år kan der måske komme nogle problemer. Så jeg er ikke helt færdig med mit projekt. Når jeg er det, måske om en tre-fire år, er det sikkert tidspunktet til at kigge efter en efterfølger. Men jeg vil gerne aflevere forretningen i god stand,« sagde Peter Martins i interviewet.

I 2013 følte han for alvor, at New York City Ballet var blevet hans egen. Hans kone, Darci Kistler, var to år forinden stoppet som danser på New York City Ballet, og det markerede et skred:

»Efter at hun holdt op er hver en danser i New York City Ballet ansat af mig. Først da, efter næsten 30 år som balletmester, følte jeg virkelig, at det var mit kompagni,« sagde Peter Martins i 2013.