Advokat for den tidligere næstformand Anne Breum, Preben Bang Henriksen, siger, at han ikke har set begrundelsen for afgørelsen endnu, men at man nu må forberede sig på en retssag, der vil vare i mindst halvandet år.

"Nu kører sagen sin sædvanlige gang med sagsforberedelser, procesforberedelser og så videre, og sagen finder nok sin endelige afslutning om halvandet-to år. Det bliver en omfattende sag, for der er 19 sagsøgte og dermed 19 advokater, og der skal efter foreløbig bedømmelse bruges 21 retsdage, så det kommer til at tage tid," siger Preben Bang Henriksen.

De 19 har ifølge Finansiel Stabilitet forsømt deres pligter i forbindelse med driften af banken.

De usælgelige dele af EBH Bank er sidden krakket drevet videre af finansiel Stabilitet under navnet EBH Bank A/S, som nu er en del af FS Bank.