Ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen har undersøgt forholdene i vuggestuer, og når han skal forklare problemerne, så sammenligner han de forsømte børn med »sanseløse pingviner«. For få uger siden blev Folketinget sammenlignet med en børnehave. Og mange husker sikkert stadig dengang sidste sommer, hvor Søvndal talte om »tykke toldere« som var de eneste der ville få nytte af bommene, og det var ikke ment positivt. Groft sagt vil protestere over tendensen til, at politikere og eksperter i deres iver for at promovere sager i pressen, ydmyger minoriteter, institutioner – og nu altså også dyrearter ved at bruge dem som skræmmebilleder. Børnehaver og toldere kan forsvare sig selv mod hetz – og har da også forståeligt nok gjort det. Men umælende pingviner har ikke en chance. Derfor træder Groft sagt til. PS: Hansen er en odder, når han mener at pingviner er sanseløse. Deres sanser er hyperskarpe, men til gengæld flyver de endnu værre end en lærd forsker med ph.d.-grad.