Noget så banalt som en juleferie kan være det, der skubber Brøndby IF helt ned i konkursens afgrund.

Helligdagene og tilhørende juleferier, skiferier og familiebesøg betyder, at selv magtfulde typer i store virksomheder kan være svære at få fat på, samle til møder og få til at træffe store beslutninger. Det kan gå ud over Brøndby, der i juledagene meget vel kan få behov for en økonomisk håndsrækning fra samarbejdspartnere som Viasat eller Nordea.

»I mine øjne er der mange, der ikke vil lade Brøndby gå konkurs. Det er der ingen, der er interesserede i,« lyder det fra sportsøkonom Troels Troelsen fra Copenhagen Business School.

Han advarer mod, at helligdagene praktisk kan give den forsinkelse i beslutningsprocessen, der gør, at de vigtige beslutninger bliver truffet for sent.

Økonomisk håndsrækning

Det drejer sig om økonomiske håndsrækninger fra banker, TV-selskaber eller lignende, der reelt ikke har en interesse i at se Brøndby gå ned.

»Men om de kommer til lommerne, er det store spørgsmål. I den slags situationer er der ofte mange, der bagefter tænker ’øv, vi skulle have gjort det’, og som bagefter undrer sig over, hvorfor de ikke gjorde det. Viasat eller Nordea kunne være den slags parter, men det er slet ikke sikkert, at de evner at træffe den slags beslutninger i juledagene,« påpeger Troels Troelsen.

Sportsøkonomen mener dog ikke, at Brøndby triller ud over konkursens afgrund. Dertil er der for mange, der har økonomisk interesse i den faldne kæmpe. Særligt TV-selskaberne, der nyder godt af Brøndbys evne som lokomotiv til at tiltrække kvarte millioner af TV-seere. Et gode, der går tabt for alle, hvis Brøndby IF bliver tvangsnedrykket til en lavere række som følge af en konkurs.

Hos Divisionsforeningen, der har forhandlet TV-aftalen på plads, og som har en interesse i at fastholde et stærkt produkt, afviser man dog på forhånd at hjælpe Brøndby økonomisk.

»Det kan vi ikke, vi har ikke nogen penge. TV-aftalen er teknisk set en aftale mellem TV-selskaberne og klubberne. Bag aftalen om fælles salg af rettigheder ligger en fordeling af indtægter, som ikke er til at ændre,« siger direktør Claus Thomsen.

Skulle konkursen stramme sit kolde greb om Brøndby, er der ikke meget hjælp at hente fra Divisionsforeningen, der indtager rollen som arbejdsgiverforening i dansk divisionsfodbold.

»I tilfælde af en konkurs gør vi det samme, som enhver anden arbejdsgiverforening, nemlig ingenting. Vi blander os ikke i virksomhedsdrift. Det ville man heller ikke få Dansk Arbejdsgiverforening til, hvis et af deres medlemmer gik konkurs,« forklarer Claus Thomsen, der dog godt kunne forestille sig at træde til, sammen med Spillerforeningen, i en eventuel rekonstruktion.

»Hvis vi skulle spille en rolle, var det fordi, vores assistance blev ønsket. Vi er sammen med Spillerforeningen part i overenskomstforhandlingerne og kunne derfor være med til at lave en aftale, der kunne sikre den fortsatte drift,« siger Divisionsforeningens direktør.

Ingen barmhjertig pose

Bliver man tvangsnedrykket som følge af en konkurs, får man heller ikke den barmhjertige pose penge fra Divisionsforeningen og TV-aftalen, der populært kaldes ’den økonomiske faldskærm’. Det vil sige det tilskud, der skal gøre det nemmere for en nedrykkende Superligaklub at tilpasse sine omkostninger til en lavere række.

»Den bliver ikke udløst i tilfælde af en tvangsnedrykning efter en konkurs. Det ville ikke give nogen mening. D penge ville gå direkte til kreditorerne, så de ville være spild set fra vores side af at udbetale dem,« siger direktør Claus Thomsen, Divisionsforeningen.B