»This machine kills fascists«. De ord stod skrevet med store blokbogstaver på den for længst afdøde folk- og protestsanger Woody Guthries akustiske guitar. Et dristigt statement, der vidnede om en bramfri musikant med en glødende politisk overbevisning og et ønske om et mere ligeværdigt samfund. Han havde noget at kæmpe for og imod. Sangene var hans stærkeste våben.
Samme Guthrie var den unge Dylans store helt og i karrierens spæde år adopterede opkomlingen idolets politiske bevidsthed og begyndte at protestsynge mod og om social ulighed og uretfærdighed. Så effektfuldt, at Dylan hurtigt, og gangske ufrivilligt, blev protestbevægelsens nye poster boy og samtidig blev en af årtiets væsentligste musikalske ledestjerner. Det var undfangelsen af et fremtidigt legende.