»Venstre truer min fremtid,« er den dramatiske udmelding fra Charlotte Urne, 43 og kontanthjælpsmodtager på fjerde. år. Hun er bange for konsekvenserne, hvis de borgerlige får held til at skære i ydelserne. Og det kan man da også godt forstå.
Det, Charlotte Urne og venstrefløjen bare mangler at erkende, er, at de borgerliges spareiver ikke skyldes ond vilje. Nej, det skyldes den ubarmhjertige kendsgerning, at pengetræet, der leverer likviderne til disse ydelser, ikke findes. Det dumme pengetræ er et fatamorgana, en illusion. Mens det, der til gengæld findes, er hårdtarbejdende mennesker, hvis økonomi (og livs-tid) man tager fra, for at holde den lille million på passiv forsørgelse gående. Og nu vi har erkendt det – at pengetræet er en løgn – så kan vi vel godt alle sammen se, at det ikke holder i længden, ikke?