»Kan sku være, jeg score Rihanna i år..«
Sådan skriver Bo S. på Ekstra Bladets debatforum »Nationen«, men bliver hurtigt rettet af Jan V.
»Sku er kort for skulle. Sgu betyder derimod så ved Gud. Det kan sgu være, jeg scoreR Rihanna. Pas din skole!«
Eksemplet er fra den nye undersøgelse »Du staver af lort til selv«. Det er ét af mange anonymiserede tilfælde af stavefejl og rettelser på sitet. Bag undersøgelsen står sprogforsker og adjunkt på Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet Marianne Rathje.
Igennem en måned har hun observeret kommentarer på Ekstra Bladets debatforum »Nationen«. Valget faldt på »Nationen«, fordi ekstrabladet.dk er det mest læste nyhedssite i Danmark, og deres kommentarfelter dermed er de mest kendte, lyder det fra sprogforskeren.
Stedet er et slaraffenland for stavefejls-jægere, viser det sig.
»Tidligere undersøgelser har vist, at Nationen flyder med stavefejl. Pr. 1000 ord er der afvigelser fra den danske retskrivningsordbog i 108 ord. Sammenlignet med andre undersøgelser er antallet rigtig højt,« fortæller Marianne Rathje.
Vi retter os selv – og andre
Marianne Rathje har både kigget på såkaldte »selvrettelser«, hvor brugeren retter sine egne fejl og »andrerettelser«, hvor andre brugere kommenterer og retter på en andens fejl. Det er især rettelser fra andre, som forekommer på debatforummet.
»Stavning kan være et middel til at sætte andre på plads. Brugerne retter ofte sig selv, fordi der er prestige i at stave ordentligt. Men det, vi ser mest af, er, at folk retter hinandens fejl. Ofte på en nedladende måde,« siger hun.
Rettelser af andres stavefejl foregår ikke kun på »Nationen«. Rådgivende retoriker Christian Nicholas Eversbusch kan godt genkende, at folk generelt retter andres stavefejl på nettet. Og selvom han ofte bliver irriteret over sproglige fejl, bryder han sig ikke om »den dominans, hvor nogle tilsyneladende nyder at sætte andre på plads, når det gælder stavefejl.«
»Den røde pen kan simpelthen være et våben i selvhævdelsens tjeneste. Men ironisk nok glemmer mange kritikere dog at gå egen sprogbrug efter i sømmene. I deres skråsikkerhed undlader de at slå op i ordbøgerne, og på den måde kommer de til at belære andre sprogbrugere på et fejlagtigt grundlag,« påpeger Christian Nicholas Eversbusch.
Niveauet falder
Marianne Rathje forklarer i undersøgelsen, at antallet af stavefejl og rettelser på »Nationen« tyder på, at der kommer mere og mere »fristavning«, hvor folk slet ikke orienterer sig i danske retskrivningsregler. Alligevel viser undersøgelsen også, at folk rent faktisk går op i at stave korrekt.
»Vi tror jo, at et debatforum er sådan et sted, hvor man ikke går op i at stave. Men når man ser på undersøgelsen, kan man se, at de faktisk orienterer sig efter stavning. Det er ikke ligegyldigt. Men de bruger det til at rette sig selv og andre, og også til at slå hinanden i hovedet med.«
Ifølge Christian Nicholas Eversbusch er stavefejl og anden sproglig sjusk taget til i de seneste år.
»Min fornemmelse er, at niveauet er stadig faldende i alle medier og især på nettet,« siger han.
Pinlige fejl i offentligheden
Retorikeren ser også »pinlige stavefejl i butiksvinduer, på skilte, bannere og andet i det offentlige rum.«
»For eksempel stod der på et kæmpeskilt under et vejarbejde i indre København: »kør af Bredgade«. Det betyder jo i praksis »kør ind i en butiksrude«. Altså noget lidt andet, end hvad man nok har ment, som er »kør ad Bredgade«,« forklarer Christian Nicholas Eversbusch.
Han nævner også, at der mange steder i busser og tog står »fri internet«, selv om det korrekte vil være »frit internet«. Her mener han, at påvirkningen fra engelsk gør, at vi glemmer, at her ville det bedste på dansk være at skrive »gratis internet«.
»Sjuskeriet skyldes massiv påvirkning fra engelsk kombineret med, at de fleste danskere har lav respekt for deres eget sprog. Og så accepterer man som et grundvilkår, at det skal gå hurtigt. Især på nettet. Og så bliver fejlraten også højere, og desværre vænner vi os til det,« siger Christian Nicholas Eversbusch.