På mandag d. 10 marts kan du officielt tjekke om du skal have penge tilbage eller betale restskat til Skat.

Men EPN.dk skriver om et trick, så du kan få besked allerede nu.

Tricket hedder ”Beregn skatten 2013”. Det virker ved, at du logger ind på Skats hjemmeside på din personlige TastSelv-side. Herfra skal du under "Årsopgørelse" trykke på ”Beregn skatten” i venstre kolonne.

Her kan du se de oplysninger, som Skat har fået for 2013. Du kan tjekke oplysningerne igennem og rette til, hvis du mener, der er forkerte tal. Når alle oplysninger er korrekte, trykker du på ”Beregn skat”. Så kan du se, hvor meget Skat forventer at du skal have tilbage.

Men beregningen er kun vejledende, og den helt korrekte beregning kan du først se på mandag.