Historien om Jens Bjørn Andersens karriere er på mange måder også historien om DSV, for den 52-årige topchef blev en del af logistikkoncernen gennem et opkøb, ligesom størstedelen af hans 47.143 kolleger er blevet det. Udover åbenlys flair for transport er DSV nemlig bygget på en lang, lang række overtagelser, hvoraf den seneste, opkøbet af amerikanske UTI for 9,5 mia. kr., nu er fuldt integreret i DSV.
I Hedehusene, hvor DSV har hovedkontor, holder man dog ikke på rastepladsen, og Jens Bjørn Andersen er klar til at købe mere op, hvis den rigtige kandidat byder sig:

