Om 19 år kører det sidste S-tog med en lokomotivfører gennem i København. På det tidspunkt – i 2036 – vil alle S-tog være automatiske. Sådan lyder Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikales stort anlagte plan for fremtidens togtrafik i hovedstaden.

De røde S-tog står i dag for 60 pct. af alle DSBs passagerer og har siden 1934 forbundet de københavnske bydele. Men nu skal lokomotivførerne væk og togene gøres automatiske, fordi det vil gøre tognettet langt mere effektivt. Partierne bag planen mener desuden, at et andet selskab end DSB vil kunne varetage den opgave bedre, og derfor vil S-togene blive udliciteret.

»Vi lægger grunden til den største forandring af S-togsdriften, siden den første S-togs-linje begyndte at køre i 1934. Det gør vi ved at sikre en bedre og billigere S-togsdrift, som vil betyde, at der kommer op mod 13 mio. flere S-togsrejsende,« siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

De første forsøg med de førerløse tog skal begynde på strækningen Ny Elleberg-Hellerup fra 2021. Fra omkring 2023 vil de første passagerer kunne rejse på linjen, uden at der en lokomotivfører ombord, og omkring 2036 vil hele det københavnske S-tog-net være automatisk.

»Vi vil gribe de teknologiske muligheder, der gør det muligt, at S-togene kan køre automatisk. Det vil gøre S-togsdriften billigere og gøre det muligt at køre flere afgange til gavn for kunderne,«siger Ole Birk Olesen.

Vil hente udenlandsk ekspertise

Regeringen har lavet aftalen sammen med DF og De Radikale. Aftalen betyder samtidig, at ansvaret for togdriften og Banedanmarks infrastruktur bliver udbudt. Det sker blandt andet for at få gennemprøvet systemer, som har vist sig at virke andre steder.

»DSB skal ikke til at udvikle det her, men i stedet er det rigtigt at få en ind udefra, som ved alt om førerløse tog,« siger Kim Christiansen, transport- og bygningsordfører for Dansk Folkeparti.

Andreas Steenberg, transportordfører for De Radikale understreger, at i dialogen med DSB blev det klart, at de gamle statsbaner ingen planer har om selv at udvikle et nyt førerløst koncept.

»De vil hellere købe det ind eller sende det i udbud, og det er den model, vi vælger,« siger Andreas Steenberg, transportordfører for De Radikale.

Og netop de førerløse toge kan vise sige at spare de københavnske pendlere for masser af ventetid. For erfaringerne med både Københavns Metro og i flere udenlandske storbyer viser, at tog uden fører generelt skaber færre problemer for passagerne, fortæller Mogens Fosgerau, der er professor i transport ved Københavns Universitet.

»Lokomotivførerne er ofte en kilde til forsinkelser. Alene det, at de ikke skal gå fra den ene ende af toget til den anden, når toget skal vende, betyder, at man kan spare tid,« siger han og påpeger, at togene i Paris begyndte at køre mere regelmæssigt, da man skiftede lokoførerne ud med fuldautomatik.

Hos Enhedslisten glæder Henning Hyllested, partiets transportordfører, sig over tankerne om de førerløse tog. Men han mener, at automatiseringen af S-togene bliver brugt som en undskyldning for at privatisere ad bagdøren. Ifølge Hyllested kunne DSB lige så godt have fået opgaven.

»Det her er et led i et forsøg på at pille DSB fra hinanden. Man vil gøre dem svagere og mindre robuste. Det er i høj grad bare ideologisk, og så ligner det lidt panik før lukketid, hvor regeringen skal have lavet så mange ulykker som muligt, inden vi skifter regering efter næste valg,« siger Hyllested.

Frygter dårligere service

Michael Randrup, talsperson for Pendlerklubben Kystbanen, frygter, at manøvren vil betyde færre ansatte og dermed dårligere service for de rejsende.

»Jeg er rigtigt glad for, at der kommer førerløse S-tog, fordi det øger hele området rigtigt fint. Men det er vejen derhen, som bekymrer mig rigtigt meget. Jeg frygter, at DSB kommer til at fyre medarbejdere,« siger Randrup.

Hvem der en dag skal drive de førerløse københavnske S-tog er endnu uklart. En mulighed kunne være det Hongkong-baserede MTR, som i forvejen driver flere svenske jernbanelinjer.

»Vi er som sådan parat til at byde ind på både drift og vedligeholdelse, når S-togene bliver sendt i udbud. Det har vi ganske meget erfaring med. Vi ser et stort potentiale. De store byer vokser verden over, og offentlig transport kommer til at spille en større og større rolle,« sagde public affairs manager Erik Pauldin fra MTR Nordic onsdag til Ritzau.

Tidslinje