Det er med stor forundring, at man overværer DRs eklatante mangel på situationsfornemmelse. De af os, der har set danmarkshistorien på DR må til stadighed forbløffes over DRs næsten sadomasochistiske trang til at begå den ene fejlkalkulering efter den anden.

Først skabte man »1864«, som ledende DR-medarbejdere åbent erkendte tjente rene ideologiske formål, f.eks. til at skabe en modfortælling til borgerligheden. Herefter laver man gudhjælpemig en danmarkshistorie, der helt åbenlyst misrepræsenterer den nyere danske historie. Borgerligheden repræsenteres ved Hüttemeier, må hun hvile i fred, medens det moderne Danmark repræsenteres ved en kvindelig kommunistisk inspektør, der får et barn uden for ægteskab. Tak for kaffe.