Træt, stresset, udbrændt - og altid på nettet.

Sådan så IT-journalisten Paul Millers liv ud, da han for et år siden tog en ganske sær beslutning. Selv om han er teknologijournalist på et onlinemedie, besluttede han sig for, at han ville prøve at slukke for hele sit digitale liv. Ud med internettet. Ud med smartphonen. Ud med Facebook, Twitter og emails.

Faktisk var Paul Millers dogmeregler så vidtgående, at han end ikke måtte få en ven til at tjekke ting på nettet for sig- og han måtte på jagt i New Yorks gader efter en gammel Nokia, der ikke kunne gå på nettet.

Se Paul Millers artikler og videoer om livet uden internet.

Foran ventede et liv med bøger, trykte aviser, cykelture, biblioteksbesøg og venten-i-kø-i-banken. Og først og fremmest masser af socialisering med venner, overskudstid og slow-living på den hippe New Yorker-måde.

Sidste tweet: Farvel, internet

Forsøget begyndte første maj sidste år, hvor Paul Miller sagde farvel til nettet via Twitter - og varede lige til onsdag, hvor journalisten så igen kunne sætte stikket i og skrive sin beretning om livet uden net, anno 2012-2013.

Historien fortsætter efter videoen, hvor Paul Miller siger farvel

Hans historie giver stof til eftertanke. Her, et år efter, lyder hans konklusion, at de problemer man måtte have med sin hyperconnectede livsstil snarere stammer fra en selv, end fra internettet, og at de bare manifesterer sig anderledes, når man er offline. I Paul Millers tilfælde i form af isolation, dårlig livsstil og sumpen hen i sofaen.

Det begyndte ellers godt, skriver journalisten, der oprindelig havde tænkt sig at droppe sit job hos The Verge og flytte hjem til sine forældre. Men The Verge ville det anderledes, og valgte i stedet at betale ham for at skrive sin historie. hvilket han så løbende har gjort fra en Mac, hvor internettet var slukket.

Tabte sig og kunne pludselig læse igen

Hans debut i den rent analoge verden begyndte ellers godt. Han begyndte at cykle, tabte en masse kilo og kunne pludselig koncentrere sig igen. Han læste bøger, aviser og begyndte at interessere sig for ting, der var for store og komplekse til nettets korte format.

Og uden en smartphone ved hånden, var han tvunget til at være social i sociale situationer, hvor han tidligere blot havde hevet sin telefon op ad lommen. Han blev nødt til at finde sine venner i virkeligheden, nu hvor han havde slukket for Twitter, skriver han.

Men der skulle ikke gå meget mere end et halvt år, før hans dårlige vaner begyndte at dukke op igen. Computerkartoflen blev en sofakartoffel i stedet.

"Jeg blev hjemme i flere i træk, min telefon døde. På et tidspunkt blev mine forældre trætte af at spekulere, og sendte min søster over for at tjekke mig ud," skriver journalisten, der undervejs begyndte at overveje, om eksperimentet overhovedet gav mening. Hvordan skulle han kunne finde sig selv uden internet, når hans selv nu engang var at være på internettet.

"Jeg siger ikke, at mit liv ikke var anderledes uden internettet. Det var bare ikke det rigtige liv."

Mange læsere

Undervejs i processen har der ellers været massevis af læsere, der har kommenteret på hans blog. Kommentarer, Paul Miller jo så ikke har læst, medmindre nogen printede dem ud og gav ham dem. Nogle har været ekstremt kritiske overfor forsøget, andre har takket ham for at vise vejen til et mere roligt liv.

Og så er der dem, der har skrevet, at de måske nok ville kunne leve uden internettet - men ikke uden pornoen.

Nu er journalisten Paul Miller tilbage - og kan Skype med sin fem-årige niece, der ellers gik rundt og troede, at hans fravær skyldtes, at han ikke gad snakke med hende.

"Jeg ville finde ud af, hvad internettet gjorde ved mig, så jeg kunne slås mod det. Men internettet er ikke en individuel ting. Det er noget, vi gør sammen. Internettet er der, folk er."

Læs hele historien her - og hans løbende blogposts her.