1. Se Europa ad flodvejen

Oplev Europa fra en anden side ved at sejle op langs Europas floder. En af de populære sejladser er turen langs Donau-floden, der giver dig mulighed for at opleve op til 10 lande helt tæt på og i roligt tempo. Der findes mange arrangerede ture, og de fleste har afgang fra Tyskland eller Østrig, hvor man hopper af igen i Rumænien eller Bulgarien. Hermed kan man opleve flere lande på en gang – men man behøver kun pakke ud en enkelt gang.

2. Mere end eksotisk

Drømmer du om palmesus og krystalblåt hav – og dovne dage på en lækker båd? Så er et cruise i Maldiverne måske det helt rigtige valg. På et seksdages katamarancruise kan du nyde det søde liv i Maldiverne, som består af en kæde af atoller med solfyldte strande og masser af spændende liv under havets overflade. Se nærmere på delfiner og flokke af fisk i alle regnbuens farver, når båden ankrer op i smukke laguner, eller slap af og nyd solen på den 50 fod lange katamaran, hvor der kun er plads til 10 gæster. Det er muligt at booke plads i en køje i en delekahyt, eller du kan få din egen private kahyt. Maldiverne består af 1.190 atoller hvoraf kun de 202 er beboede. Hvis man vil rundt og opleve det ægte Maldiverne bag facaden, kan man også sejle rundt med en offentlig færge og besøge nogle af de mindre turistede øer. Her må man dog give afkald på den luksus, der er sørget for på et katamarancruise. Men Maldiverne er åbnet op for alle slags rejsende med alle slags budgetter.