Brokaden i guld og grøn er fra en obi – det brede stykke stof der bindes på ryggen af en kimono – og købt af daværende kronprinsesse Margrethe i Kyoto under hendes besøg i Japan i 1963. Det smukke stof blev tre år senere brugt i ryggen på en lang, enkelt kjole i hvid silke, der i første omgang var ærmeløs, men siden er syet om af Jørgen Bender, så den nu har ærmer i guldbrokade.

Kjolen er en af de ældste af 24 gallakjoler i Amalienborgmuseets udstilling "Kongelig galla – eventyrlig couture". Og er ifølge museumsinspektør og daglig leder, Birgit Jenvold, typisk for Dronningen.

- Dronning Margrethe køber ofte stof med hjem, når hun er ude at rejse, og nogle gange får stofferne lov til at ligge i flere år, inden den rigtige lejlighed dukker op. Dronningen bruger også sine kjoler mange gange, og ofte bliver de syet om. Gallakjoler bliver aldrig kasseret, for de repræsenterer jo også et stykke historie, siger Birgit Jenvold og tilføjer, at Dronningen er så heldig, at hun ikke har ændret figur siden 1960erne. Alle kjoler på udstillingen hænger derfor også på samme størrelse gine.

En anden kjole med en særlig historie er en hvid silkekjole fra 1967. Den enkle, ærmeløse kjole med overdådige broderier er en bryllupsgave fra Erik Mortensen og modehuset Balmain.

Historien fascinerer

 

Udstillingen åbnede torsdag, og blandt de første gæster var Kirsten Hornecker og Marina Marckmann, henholdsvis pensioneret tandlæge og kostumier.

-  Det er fantastiske kjoler, og man kan jo huske mange af dem, siger Marina Marckmann, der stadig påtager sig teateropgaver.

- Jeg elsker at sy haute couture, og når man ser Dronningens kjoler, lægger man mærke til hendes egen stil i dem alle, siger Marina Marckmann.

For Kirsten Hornecker er det kjolernes historie, der fascinerer.

- Og det er sjovt, at mange af dem er blevet syet om. Jeg synes, at de er flotte alle sammen, siger hun.

Ingen impulskøb

Der er ikke plads til impulskøb og vægelsind, når Dronningen skal i galla. Ifølge Birgit Jenvold går Dronningen og hendes kammerjomfru i gang med forberedelserne flere måneder før et statsbesøg eller store gallafester.

- Det hører med til Dronningens arbejde, at hun skal være varieret klædt og korrekt i tøjet. Der skal også tages hensyn til både snit og stof, når der skal vælges kjole, alt efter hvilke ordener og smykker Dronningen skal bære til lejligheden. Både ordener og smykker er tunge og kan derfor ikke sættes fast i en let blondetop, men kræver et mere kraftigt stykke stof," siger Birgit Jenvold.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Alle gallakjoler er udstyret med en meget lang lynlås, så Dronningen kan træde ind i kjolen i stedet for at tage den over hovedet. Håret bliver nemlig sat, før Dronningen skifter til galla.

Også frisuren skal passe til lejligheden og de valgte smykker, og Dronningens frisør, Poul Nejlund, viser på udstillingen nogle af sine private billeder. Hver eneste gang, Dronningen er i galla, tager han billeder af hende. Håret skal nemlig sættes forskelligt, efter hvilket diadem hun bærer, og nogle af halskæderne er så brede, at håret skal sættes meget højt nakken for at få plads til juvelerne.

- Og skal der danses, sætter Poul Nejlund ekstra nåle i frisure, så den holder, siger Birgit Jenvold.

 

Den nye kjole er stor og farverig

Hvad Dronning Margrethe har på, når hun i den kommende weekend fejrer sit 40 års regeringsjubilæum, tør de to museumsgæster godt give et bud på.

- Der er jo en scenograf gemt i Dronningen og også noget show, så det bliver uden tvivl en flot kjole. Stor og flot, gætter Marina Marckmann.

- Og Dronningen har jo højden til at bære de store kjoler, og så kan hun godt lide farver. Så en stor kjole i en flot farve. Det er mit gæt, siger Kirsten Hornecker.

Gallakjolerne kan ses frem til 26. august. Amalienborgmuseet holder åbent alle dage undtagen mandag. I forbindelse med udstillingen har Gyldendal udgivet bogen "Dronningens kjoler" skrevet af tekstilkonservator Katia Johansen, der også har tilrettelagt udstillingen.